Brænder du for madlavning og har lyst til at gøre en forskel i et omsorgsfuldt og tværfagligt miljø? Så er du måske vores nye kollega!
Hospice Sønderjylland søger timelønnede tilkaldevikarer til vores køkken. Vi har brug for fleksible og engagerede personer, som kan træde til med kort varsel – både på hverdage og i weekender.
Om jobbet
Arbejdstiden er i dagtimerne:
- Hverdage: kl. 07.00 – 15.00
- Weekender: kl. 07.00 – 15.00
Som vikar bliver du en del af et engageret team, der hver dag tilbereder måltider til patienter, pårørende og personale. Vi laver maden fra bunden og tilpasser den til den enkelte patients behov og ønsker.
Du vil blive grundigt oplært, og dine arbejdsopgaver tilrettelægges ud fra dine kvalifikationer.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Tilberedning af små, lækre retter i samarbejde med de faste køkkenmedarbejdere
- Deltagelse i hele køkkenets flow: madlavning, opvask og rengøring
- Samarbejde med frivillige omkring servering, afrydning og opvask
- Bidrage til det gode arbejdsmiljø og tværfaglige samarbejde
Vi søger dig, som:
- Har interesse for madlavning – faglært er ikke et krav
- Er positiv og samarbejdsorienteret
- Er åben for oplæring og klar til at deltage i alle opgaver i køkkenet
- Har eller er indstillet på at tage hygiejnebevis ved opstart
Om Hospice Sønderjylland
Vi er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Syddanmark og en del af regionens specialiserede palliative tilbud. Huset har plads til 12 patienter og ca. 50 ansatte fordelt på forskellige faggrupper – alle med fokus på tværfagligt samarbejde og høj livskvalitet for patienterne.
Køkkenet består af en diætist, kokke, ernæringsassistenter, en elev og ufaglærte medarbejdere samt en stor gruppe frivillige.
Ansættelsesvilkår
- Timelønnet vikariat uden fast timetal
- Ansættelse sker efter gældende overenskomst i Region Syddanmark
- Ansøgning og samtaler sker løbende
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte køkkenleder Malene Iskov på tlf. 90 44 04 26.
Læs mere om os på www.hospicesoenderjylland.dk
Ansøg elektronisk via Region Syddanmarks jobportal.
Vi glæder os til at høre fra dig!