Køkkenchef til kantine i Herning (barselsvikariat)

Vi søger en køkkenchef til barselsvikariat, som har mere end mad på menuen!

Har du lyst til et job med udviklingspotentiale? Lave fantastisk mad fra bunden, og videreudvikle kantinens koncept i samarbejde med kunden og gæsterne? Og brænder du for at lave mad med gode, friske råvarer, hvor smagen og kvalitet er i højsædet? Så er muligheden her – alt sammen i et lille, lækkert køkken, skønne omgivelser og med fantastiske gæster. 

Hos Cheval Blanc Kantiner laver vi hjemmelavet mad med respekt for sæsoner, smag, duft, variation og sundhed. Vi skaber hyggelig stemning med god mad og god service, og du ser frem til at glæde de samme gæster med variation og sundhed – hver dag!

Lidt om jobbet:

Vi tilbyder et fuldtidsjob med attraktive arbejdstider fra 06:00-14:00 mandag til torsdag, og fredag fra 06:00-13:30. Arbejdstiderne gør det muligt for dig at kombinere din passion for mad med det at have en familie eller fritidsbeskæftigelser. Lønnen matcher vi med dine kvalifikationer. Vi er en virksomhed, som prioriterer din udvikling højt. Vi har derfor vores eget udviklingsprogram og masser af faglige kurser, som kan skærpe din kreativitet og faglig kunnen.

Til gengæld skal du være nysgerrig og fleksibel, og have respekt for gode råvarer i sæson og tidens trends. Du besidder et højt fagligt niveau, elsker at præstere i et køkken, og deler gerne din viden og begejstring for god hjemmelavet mad med dine kolleger. Udover de ”sjove opgaver” i køkkenet krydrer vi også din arbejdsdag med administrative opgaver som f.eks. indkøb, menuplanlægning, egenkontrol, rengøring, lageroptælling etc.

 Du evner at motivere og videreudvikle både dig selv og personalet. Du skaber en god atmosfære, går forrest og værdsætter personalets trivsel. Et team uden en god leder er som en kniv uden gaffel. Vi vil derfor meget gerne høre fra dig, hvis du besidder følgende egenskaber:

Din profil:

  • Du er faglært kok – gerne med ledelseserfaring fra lign. stilling
  • Du har flair for økonomi, indkøb og godt købmandskab
  • Du er kreativ og kender til tidens trends
  • Du er serviceminded, lytter til gæsternes ønsker og værdsætter andres mening
  • Sætter pris på egen og personalets udvikling
  • Du er selvstændig, og kan føre planer/visioner ud i livet
  • Du har flair for IT, og kan arbejde med Office-pakken samt besidder grundlæggende engelskkompetencer 
  • Du har højt humør

Kantinen

Mindre men skøn kantine beliggende i Herning med et lille, effektivt køkken. I køkkenet er I pt. 2 personer, der laver mad til ca. 60 personer dagligt – morgenmad, madpakker og frokost. Kantineområdet er helt nyt, og køkkenet er er delvist moderniseret for et par år siden.

Udover daglig bespisning skal I servicere husets interne mødeforplejning og naturligvis de gæster der kommer på besøg.

Vi samarbejder, og løser i fællesskab vores opgaver med en professionel attitude, så vi står tilbage med en god smag i munden til gavn for både vores gæster og os selv.

Vi holder løbende jobsamtaler og lukker opslaget, når den rette er fundet, så skynd dig at sende din ansøgning til os.

 

Tiltrædelse: 15. august 2024.

 

CHEVAL BLANC PÅ ET FAD
Vi er Cheval Blanc Kantiner – stiftet i 1994 af fagfolk fra restaurationsbranchen med en lang historik i bolledejen. Vi er specialister i kantinedrift og kendt for høj kvalitet. Vi driver 90 kantiner i hele Danmark for både offentlige og private kunder. Vi er små 400 medarbejdere, der dagligt serverer frokost for ca. 25.000 mennesker. Vores hovedkontor ligger i Hellerup. I dag ejes vi af det italienske cateringselskab Camst International s.r.l. (80 %) og Claus Tingstrøm Holding (20 %). Ud over at være en virksomhed der bærer velsmag og professionalisme i vores DNA, har vi mere på menuen end mad. Vi arbejder med bæredygtighed i alle led af vores værdikæde fra ord til bord og har vundet priser for vores miljøarbejde. Vi er en virksomhed, der sætter vores præg på tidens trends, lader os inspirere af verden omkring os og ser udfordringer som nøglen til udvikling
og nytænkning.

Faglighed

I Cheval Blanc har vi fokus på fagligheden. Det betyder, at køkkenchefer hos os skal have arbejdet i restaurant med et højt gastronomisk niveau, før de kom til os. Vores køkkenchefer har gerne to gastronomiske uddannelser f.eks. kok/konditor, tjener/kok eller EHR/kok. Vi går op i service, hvorfor værtsskab er en vigtig del af arbejdet. Vi er til for kundernes skyld, så alle skal gøre sig umage med at få samarbejdet til at glide godt i hverdagen.

Udvikling

Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere hos os har spændende faglige udfordringer, et godt arbejdsmiljø, familievenlige arbejdstider og ordnede løn og ansættelsesforhold.


Application due
22-05-2024

Start date


Work hours
37 t/uge

Position category
Køkkenchef

Workplace
Region Midtjylland

Contact
Gregers Johannesen 
Kundechef
25478811