Kommunikationsspecialist, tekstforfatter, bid writer

Er du sprogkunster med et skarpt grafisk øje?

Glemmer du tid og sted, når du først er i gang med at finde de helt rigtige ord og sætninger?

Har du en naturlig flair for at sætte dine tekster grafisk op, så det fanger modtageren på sekunder?

Ja?! 

Så har vi et tilbud, du ikke må gå glip af!

Vi, os i salg- og marketingteamet, leder nemlig efter en ny kollega - en kommunikationsspecialist, bid writer, tekstforfatter, sprogkunster, ordekvilibrist, tekstforfører – you name it, kært barn har mange navne – for os er titlen ikke vigtig.

Det vigtigste for os er, at du elsker at arbejde med sproget og kan få dine budskaber præsenteret på en visuel ’guf-for-øjnene-agtig’ måde.

 

Hvem er du?

Du elsker ord og visuel storytelling og har styr på de kommunikative teoretiske begreber.

Du ved præcis, hvilke ord der får folk til at stoppe op og du kan få et tilbud eller en præsentation til at se så indbydende og let-at-læse-agtig ud, at folk helt automatisk, og uden at tænke ’gys der er meget at læse’, er fanget fra start til slut, som var det en højspændingsroman.

Du elsker at arbejde som en del af et hold og har en grundlæggende positiv indstilling. Du er ikke bange for at tage ansvar og er typen, der allerede har overvejet et par mulige løsninger, når du har brug for at vende en udfordring eller idé med teamet.

Hvad får du hos os?

Søde kollegaer med masser af humor, som gør det sjovt at være på arbejde. Vi er mange madnørder, så der bliver talt meget om mad! Et kæmpe plus, hvis du elsker mad. Hvis ikke, garanterer vi, at du kommer til det.

En flad struktur og masser af frihed til at forme din egen rolle. Vi er ca. 400 medarbejdere, men har et mindset som en startup. Her er der plads til at prøve nyt – kun din nysgerrighed og lyst til ansvar sætter grænserne.

Work-life balance og fleksible arbejdstider – masser af tillid til at du har styr på dine ting og det vi har aftalt.

Udviklingsmuligheder tilpasset dig. Vi tilbyder løbende udvikling, så du kan vokse i din rolle og få nye kompetencer og ansvarsområder. Hos os kan du deltage i kurser, videreuddannelser og inspirerende workshops, der både styrker dine færdigheder og din kreativitet. Uanset om du vil nørde mere med tekst, styrke dine grafiske evner, eller lære mere om kommunikationsstrategi, så finder vi en løsning, der matcher dine drømme.

Nye spritmoderne lokaler på Islands Brygge fra starten af det nye år. Så forvent kaffe- og frokostpause med en virkelig fin udsigt.

 

Hvem er vi?

Vi udvikler og driver kantiner i 100 danske virksomheder og kontorhuse rundt om i hele landet.

For mange mennesker er vi dagens højdepunkt – det øjeblik, som virksomhedens medarbejdere glæder sig til, og som på godt og ondt, har stærke holdninger til. Mad har nemlig en fantastisk evne til at sætte samtaler i gang og skabe fællesskaber.

Med et skarpt fokus på ordentlighed og ansvarlighed arbejder vi hver dag for at give vores frokostgæster den bedste pause, der kan mærkes og som forhåbentlig gør en positiv forskel i deres liv.

 

Lyder det interessant?

Send os dit CV og ansøgning – en skriftlig eller videoansøgning, du er velkommen til at være kreativ. Og gør det hellere i dag end i morgen, vi indkalder nemlig løbende til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig og blive tryllebundet af dine ord og grafiske kundskaber.

 

De bedste hilsner,

Team Salg- og Marketing – Claus, Anders og Rikke

____

Ansøgningsfrist: 15. december 2024

Arbejdstid: 37 timer               

Har du spørgsmål til jobbet eller Cheval Blanc Kantiner så kontakt Rikke Rytgaard, Marketing & Kommunikation, rry@cheval-blanc.dk / 41 99 61 01 eller Claus Selde, Salgsdirektør, cls@cheval-blanc.dk / 61 16 63 05.

CHEVAL BLANC PÅ ET FAD
Vi er Cheval Blanc Kantiner – stiftet i 1994 af fagfolk fra restaurationsbranchen med en lang historik i bolledejen. Vi er specialister i kantinedrift og kendt for høj kvalitet. Vi driver 90 kantiner i hele Danmark for både offentlige og private kunder. Vi er små 400 medarbejdere, der dagligt serverer frokost for ca. 25.000 mennesker. Vores hovedkontor ligger i Hellerup. I dag ejes vi af det italienske cateringselskab Camst International s.r.l. (80 %) og Claus Tingstrøm Holding (20 %). Ud over at være en virksomhed der bærer velsmag og professionalisme i vores DNA, har vi mere på menuen end mad. Vi arbejder med bæredygtighed i alle led af vores værdikæde fra ord til bord og har vundet priser for vores miljøarbejde. Vi er en virksomhed, der sætter vores præg på tidens trends, lader os inspirere af verden omkring os og ser udfordringer som nøglen til udvikling
og nytænkning.

Faglighed

I Cheval Blanc har vi fokus på fagligheden. Det betyder, at køkkenchefer hos os skal have arbejdet i restaurant med et højt gastronomisk niveau, før de kom til os. Vores køkkenchefer har gerne to gastronomiske uddannelser f.eks. kok/konditor, tjener/kok eller EHR/kok. Vi går op i service, hvorfor værtsskab er en vigtig del af arbejdet. Vi er til for kundernes skyld, så alle skal gøre sig umage med at få samarbejdet til at glide godt i hverdagen.

Udvikling

Vi lægger vægt på, at alle medarbejdere hos os har spændende faglige udfordringer, et godt arbejdsmiljø, familievenlige arbejdstider og ordnede løn og ansættelsesforhold.


Application due
15-12-2024

Start date


Work hours
Fuldtid

Position category
Andet

Workplace
Region Hovedstaden

Contact
Rikke Rytgaard 
Marketing & Kommunikation
41996101