Masterdata Specialist

Brænder du for at sikre høj kvalitet i masterdata på produkter, og motiveres du af at kunne omsætte lovgivning på emballageområdet til virkelighed?

Vi søger en Masterdata Specialist med fokus på overholdelse af producentansvaret for emballage i Danmark og andre lande i Europa.

Normal er på en spændende vækstrejse, hvor vi løbende udvider vores forretning med nye markeder – lige nu har vi knap 700 butikker i foreløbigt otte markeder. For at understøtte denne rejse er masterdata et vigtigt fundament. Derfor ønsker vi at udvide vores team med endnu en dedikeret kollega, som kan være med til at understøtte yderligere vækst ved at håndtere vores masterdata med en høj grad af præcision.

Hvad kan du forvente?
Du vil blive en del af et mindre team, der supporterer vores indkøbsafdeling med bl.a. masterdata, lovmæssige indberetninger og overholdelse af producentansvar på WEEE, batterier og emballage i Danmark og alle partnerlande. Derudover varetager teamet også indberetninger af diverse afgifter.

Af konkrete opgaver kan nævnes:

  • Holde dig opdateret med gældende og kommende emballagelovgivning på tværs af vores markeder
  • Klarlægge hvordan vores datastruktur harmonerer med lovkrav samt, hvad der evt. kræves af systemudvikling
  • Indsamling og verificering af relevant stamdata på emballager
  • Korrekt og rettidig indberetning af emballagemængder til alle landes myndigheder
  • Bidrage til kontrol og vedligeholdelse af øvrige varestamdata
  • Supportere på opgaver omkring producentansvar på bl.a. WEEE og batterier

Om dig
Grundighed og sans for detaljer er ord, der kendetegner dig, og du trives med et job, hvor fordybelse i regler og lovgivning, samt kvalitet i data er en del af hverdagen. Du tager gerne ejerskab for dine opgaver, og tør træffe selvstændige beslutninger inden for dit fagområde.

Du har en åben og undersøgende tilgang, og formår at skabe relationer og kommunikere med interessenter både i og uden for din organisation.

Derudover ser vi gerne, at du

  • har nogle års erfaring fra en stilling med fokus på masterdata, data rapportering, data registrering eller lignende,
  • har kendskab til og interesse for emballagelovgivningen,
  • har en god IT og/eller system forståelse, evt. kendskab til ERP systemer
  • er rutineret bruger af Excel
  • taler og skriver både dansk og engelsk på et højt niveau

Hvad er NORMAL for en størrelse?
Kulturen i NORMAL er uhøjtidelig, og vi møder hinanden i øjenhøjde med det fælles mål at opnå succes og resultater – samtidig med at vi har det rigtig sjovt og til tider løber stærkt. Vi tror på OS mere end MIG, så derfor hjælper vi også hinanden, når der er travlt. Medarbejderne har stor grad af fleksibilitet og medindflydelse, da vi ønsker at skabe en arbejdsplads baseret på tillid og ansvar til den enkelte. 

Vi tilbyder løbende sjove og spændende sociale aktiviteter, og derudover har vi en af Danmarks bedste kantiner, hvor vi hver dag kommer hinanden ved på tværs af afdelinger.

Vil du være en del af holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chief Purchasing Officer Jørgen Boye på jobo@normal.dk

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende os et motiveret CV med et par ord om dig selv, og hvorfor du vil passe til netop denne stilling (en særskilt ansøgning er ikke nødvendigt). Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

 

NORMAL er en danskejet detailkæde. Dørene til den første butik åbnede i 2013, og siden da er der kommet mere end 600 butikker til i Norge, Sverige, Holland, Frankrig, Finland, Portugal og Spanien.

NORMAL sælger helt normale varer til unormale priser. Sortimentet omfatter kendte mærkevarer inden for fx hudpleje, tandpleje, shampoo, makeup og rengøring. Alle varer sælges til faste lave priser.

NORMAL er dog meget mere end faste lave priser på kendte mærkevarer. Målet er nemlig, at det altid skal være en ny og unik oplevelse at besøge en af butikkerne. Derfor er der i NORMAL - ud over det faste sortiment af kendte mærkevarer - hele tiden løbende udskiftning på hylder og podier, så der altid er nye varer at finde og udforske.

Butikslabyrinten inviterer til at gå på skattejagt blandt de mange spændende varer fra kendte og ukendte brands, og der vil altid vente en overraskelse rundt om det næste hjørne.

Application due
31-05-2024

Work hours


Position category


Position category
Administration

Workplace
Skanderborg

Contact
Jørgen Boye 
Chief Purchasing Officer
 
 
 
Follow us