Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Proaktiv økonomimedarbejder til Finance Support

I Koncernøkonomi arbejder vi med de nyeste regnskabsstandarder og tendenser inden for økonomistyrring, når vi understøtter forretningen i Nordens største administrationshus. Lige nu søger vi en økonomimedarbejder med gode it-kompetencer og en solid ballast inden for de basale regnskabsmæssige discipliner.

Trives du i et miljø, hvor du har mulighed for at arbejde alsidigt med forskellige aspekter inden for økonomifeltet? Og har du lyst til at deltage i systemfornyelser og projekter på tværs af en stor koncern, der arbejder for den økonomiske grundtryghed i Danmark?  

Du optimerer og gør det simpelt

Du bliver en del af Finance Support – en energisk og uformel afdeling med et godt fællesskab. Sammen varetager I faste driftsopgaver og en mængde ad hoc-arbejde. Du har fokus på at automatisere og optimere driftsopgaverne, levere optimal service og får derudover jævnligt nye opgaver, som skal håndteres og implementeres, hvilket giver en stor variation i din daglige opgavehåndtering. Konkret omfatter teamets opgaver bl.a:

  • Afstemninger og bogføringer
  • Deltagelse i arbejdsgrupper om etablering af nye systemløsninger
  • Controlling og analyser
  • Udarbejdelse og ajourføring af forretningsgangsbeskrivelser og instrukser
  • Optimering af processer
  • Sparing med forretningen om løsning af opgaver
  • Deltagelse i ad hoc opgaver og projektarbejde på tværs af organisationen

Du er regnskabsuddannet (HD eller lignende) og har relevant erfaring fra et tidligere job. Det er desuden afgørende for din succes i stillingen, at du:

  • formår at gøre det komplekse simpelt og har fokus på procesoptimering
  • har øje for detaljen
  • er en ambitiøs, energisk og motiverende holdspiller, som bidrager aktivt til, at teamet og afdelingen lykkes som et hold
  • er proaktiv og nysgerrig ift. dit ansvarsområde
  • trives med forandringer
  • har en god forståelse for sammenhænge i systemer og processer og gode it-kompetencer gerne ift. SAP og Excel.

Din karriere. Danskernes tryghed.

ATP udbetaler årligt 250 mia. kr. i ydelser på vegne af stat, kommuner og arbejdsmarkedets parter. Vi tilbyder en stor og spændende arbejdsplads med fokus på udfordringer og udvikling. Vi tager din faglige og personlige udvikling alvorligt – både for at nå koncernens mål og for at øge din markedsværdi. Vi værdsætter vores medarbejdere og tilbyder bl.a. fleksible arbejdstider, en god pensionsordning, sundhedsforsikring, fitness- og træningsfaciliteter samt en god kantineordning med mulighed for take away.

Sådan søger du

Send din ansøgning senest søndag d. 26. november 2017. Vi behandler ansøgninger løbende. Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Dianna Buck på tlf.: 2821 4681.
Ansøgningsfrist:
26-11-2017

Arbejdssted:
Hillerød



Kontaktpersoner:
Dianna Buck
2821 4681