Projektleder til ATP Ejendomme
Vil du sætte dit præg på én af landets mest imponerende ejendomsporteføljer? Og vil du ovenikøbet gøre det sammen med et kompetent og engageret hold af kolleger? Så er du måske den erfarne projektleder, vi står og mangler.

Som projektleder hos ATP Ejendomme bliver du tilknyttet vores hovedkontor i indre København, men størstedelen af din hverdag vil foregå ude på ejendommene, hvor du vil koordinere og føre tilsyn med igangværende arbejder.

I dit nye team vil du møde ambitiøse og professionelle kolleger, der alle supplerer hinanden med forskellige fagligheder og kompetencer. Vores hverdag er drevet af udvikling og samarbejde kombineret med en stor lyst til at gøre en forskel såvel fagligt som socialt. 

Vi har et stort fokus på bæredygtighed. Faktisk i alt hvad vi gør. Hos ATP Ejendomme sætter vi nemlig implementering af vores bæredygtighedsstrategi i alle projektets faser højt – det gælder såvel nybyggerier som renoveringsprojekter. Som projektleder skal du kunne se dig selv i denne dagsorden og være med til løbende at udvikle og styrke vores bæredygtighedsmål.

Dine opgaver bliver blandt andet, at:

  • udfærdige kontrakter og honoraraftaler
  • være ansvarlig for anlægsøkonomi, tidsplanlægning, udbuds- og entrepriseform samt projektorganisering 
  • udføre bygherretilsyn og sikre gennemførelse af projekter inden for den aftalte tidsramme og kontraktydelse og kvalitetsniveauer
  • være bindeled mellem kunder, myndigheder, samarbejdspartnere, internt i organisationen og øvrige interessenter
  • lede og sikre implementering af risikostyringsprocessen
  • sikre implementering af ESG-strategien og ambitionerne i alle projektets faser.

Brænder du for projektledelse og komplekse byggerier?
Vi forestiller os, at du har en baggrund som bygningskonstruktør, ingeniør eller arkitekt – måske suppleret med en håndværksmæssig uddannelse og minimum fem års erfaring fra en lignende stilling. Din fornemmelse for købmandskab er god, og du sætter en ære i at opnå det optimale resultat inden for pris, tid og kvalitet. Vi lægger vægt på din evne til at opbygge og vedligeholde gode relationer til vores samarbejdspartnere, kunder og dine mange kolleger internt. Derfor skal du have fokus på det løsningsorienterede og gode samarbejde. 

Som person er du empatisk og indlevende, og du formår at bevare det gode humør, også når der af og til er fart på, og mange opgaver lander på dit bord. Du går struktureret til opgaverne og betragter det som en selvfølge at tage ansvar for dine leverancer og dit team. Desuden har du kendskab til rollen som budgetansvarlig og er bekendt med både AB18, ABT18 og ABR8.

Du er en vigtig del af vores virke som ansvarlig ejendomsejer 
Du bliver en del af en spændende og afvekslende hverdag i en virksomhed med mange ildsjæle og et stort fokus på udvikling. Vi har en imponerende ejendomsportefølje, der omfatter både historiske ejendomme, topmoderne nybyggeri samt spændende udviklingsprojekter.

ATP Ejendomme har gennem de seneste år gennemgået en organisatorisk og kommerciel transformation, som vi stadig er i gang med. Hos os får du en karriere med mening, hvor du kan udfolde dine faglige evner og menneskelige kvaliteter sammen med dygtige kolleger om et fælles mål og med en stærk kultur. Toppræstationer kræver et godt arbejdsmiljø. Derfor lægger vi stor vægt på trivsel, livsbalance og dygtig ledelse.

=dig? Så send en ansøgning
Vi søger løbende kandidater, så hvis du synes, at stillingen lyder som noget for dig, så send din ansøgning til os. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Dennis Heegaard Andersen på 24 65 52 15.

#LI-hybrid
Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  

 

Application due


Workplace
København

Contact
Dennis Heegaard Andersen 
Afdelingschef, Projekt
+45 24 65 52 15