Katalog
Katalog-/produktassistent til vores industriafdeling

Brænder du for at supportere et professionelt team og ønsker du at være en del af en virksomhed i rivende udvikling. Så er det dig, vi mangler!

Aktieselskabet CARL CHRISTENSEN (CAC), med hovedsæde i Brabrand, søger lige nu en dygtig og struktureret katalog-/produktassistent med teknisk fair  til vores indkøb- og produktafdeling.

Sæt din ekspertise i spil

Som katalog-/produktassistent hos CAC bliver du en del af et dynamisk team med dygtige og målrettede arbejdskollegaer. Indkøbs-/katalogafdelingens primære opgave er at udvikle og optimere vores store produktsortiment samt forbrugskatalog. CACs katalog er hjertet af vores kunders bestillingssystem, så du skal have fair for detaljerne.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:

  • Udvælgelse af produkter til kataloget
  • Oprettelse af stamdata
  • Optimering af kataloget
  • Oprettelse af nye varer
  • Kampagnearbejde i fællesskab med marketing og diverse leverandører

Vi tilbyder:

  • Et spændende job og en uformel organisation, som altid er klar til at hjælpe dig
  • Grundig oplæring
  • Selvstændige og afvekslende opgaver
  • Et team af gode kollegaer
  • Mulighed for udvikling i stillingen

Dine kvalifikationer

Der kan være flere indgange til stillingen, men du skal gerne have en relevant uddannelse eller erfaring, der understøtter opgavens indhold. Herudover skal du have teknisk flair - gerne inden for industri- og eller autobranchen, således du let kan sætte dig ind i vores varegrupper og produkter.

Som person er du struktureret, og du trives med en alsidig og travl hverdag – og ligeledes falder det dig naturligt at være selvstændig i din arbejdsmåde. Vi forventer desuden, at du er engageret i dine opgaver, arbejder effektivt og overholder deadlines. Det er vigtigt, at du er stabil og sætte en ære i at møde til tiden og være en god kollega. Herudover skal du være villig til at arbejde med mange opgaver, hvor du evner at holde gang i mange bolde på én gang. Sidst men ikke mindst skal du kunne lide at tale med alle typer mennesker – lige fra mekanikere til leverandøren til vores 40 au2parts afdelinger, som dagligt supporteres.

Sammen med dine kollegaer løser du mange opgaver og skaber gode og holdbare løsninger. Du er god til at etablere samarbejdsrelationer, både internt i dit team og med de øvrige afdelinger, vi samarbejder med – du er en stor teamplayer.

Systemmæssigt skal du kunne arbejde med MS Office og Excel på et højt niveau.

Bliv en del af en nyskabende og danskejet virksomhed

CAC er ejet af C.A.C. Fonden, der yder støtte til danske samfundsgavnlige, kulturelle eller sociale formål. CAC har dermed et stærkt og langsigtet ejerskab. Koncernen har omkring 750 medarbejdere og omsætter for over 1 mia. kr. årligt.

Du kan desuden se frem til et spændende og udfordrende job i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed. For den rette er der gode muligheder for faglig og personlig udvikling, ligesom du vil have mulighed for at præge den fortsatte udvikling i virksomheden.

CAC-koncernen er desuden kendetegnet ved en række stærke værdier – troværdighed, agilitet, kvalitet og kundefokus. Vores organisation er uformel med gode kollegaer og et inspirerende arbejdsmiljø. CAC tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring, gratis fitness og særlige personaleaftaler.

Er du vores nye kollega?                                         

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder John Grejsen.  

Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så søg stillingen hurtigst muligt og senest  8. marts 2024.

Tiltrædelse snarest – men vi venter gerne på den rigtige kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

Application due
08-03-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Workplace
Østjylland

Contact
John Grejsen 
Teamleder, Katalog
88771641
 
 
 


Follow us