Projektleder til spildevandsområdet hos Vejen Forsyning
Vil du være med til at sikre fremtidens regn- og spildevandsløsninger hos Vejen Kommune – og brænder du for projekter, hvor faglighed, miljøhensyn og samarbejde går hånd i hånd? På vegne af Vejen Forsyning søger vi en engageret projektleder til at styrke deres team og bidrage til arbejdet med at udvikle, planlægge og gennemføre bæredygtige spildevandsprojekter.
Om Vejen Forsyning
Vejen Forsyning er en forsyningsvirksomhed i Vejen Kommune med ca. 30 dygtige og engagerede medarbejdere, der leverer vand, renser spildevand samt sikrer ledningsnettet til transport af drikke-, regn- og spildevand.
Virksomheden ledes efter værdibaserede ledelsesprincipper, med en flad ledelsesstruktur. Der er særligt fokus på miljø og grøn omstilling, og der arbejdes efter princippet mest miljø for pengene.
Stillingen som projektleder
Som projektleder hos Vejen Forsyning bliver du en del af et team på 9 dygtige kollegaer, der sammen med teamkoordinatoren og den administrerende direktør har ansvaret for at planlægge, gennemføre og afslutte regn- og spildevandsprojekter i samspil med projekternes interessenter. Projekternes størrelse svinger fra ca. 300.000 kr. op til tocifrede millionbeløb.
Du vil blive en af nøglepersonerne i forhold til Vejen Forsynings mange regn- og spildevandsprojekter og vil komme til at arbejde med et bredt spekter af udfordrende opgaver såvel teknisk som fagligt - fra dimensionering af mindre opgaver som eksempelvis enkeltstik til byggemodninger og til større projekter som bl.a. klimaprojekter.
Dine primære arbejdsopgaver
Som projektleder får du en central rolle i håndteringen af regn- og spildevandsprojekter – fra analyse og forundersøgelser til aflevering til driften, og du vil kunne se frem til følgende ansvar og opgaver:
- Projektledelse af egne projekter samt medvirkende på kollegaers projekter
- Styre projekterne systematisk, herunder også fokus på den administrative del af projekterne som bl.a. økonomistyring, tidsplanlægning og koordinering med de øvrige interessenter
- Håndtere kundehenvendelser om aktuelle problemstillinger
- Holde dig ajour med nuværende samt ny faglig og teoretisk viden indenfor arbejdsområderne
- Arbejde detaljeorienteret samtidig med, at du er bevidst om hvornår 80 % er godt nok
- Håndtere opgaver relateret til eksempelvis projektering af en byggemodning, kloakseparering eller klimaprojekter med udarbejdelse af tilhørende udbudsmateriale
- Løbende dialog og koordinering med driftsafdeling, så et tæt samarbejde mellem afdelingerne styrkes
Din faglige profil
Som Vejen Forsynings nye projektleder ser vi gerne, at din faglige profil er forankret indenfor følgende områder:
- Uddannelse som ingeniør indenfor forsyning, byggeri eller anlæg. Alternativt kan du være maskinmester, bygningskonstruktør eller måske landmåler, hvis du har erfaring med projektering af regn- og spildevandsprojekter
- Minimum 3 års erhvervserfaring indenfor spildevandsområdet
- En fordel hvis du også har teoretisk viden om området
- Erfaring med projektledelse, indgåelse af kontrakter, byggeledelse mv.
- En fordel at du har arbejdet med hele processen fra projektering til etablering og tilsyn
- Trives i en rolle med mange kontaktflader, som bl.a. at arbejde med og have dialogen med kunder, entreprenører, rådgivere og myndigheder
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du tager naturligt ansvar og formår at skabe fremdrift i dine projekter. Du arbejder initiativrigt og selvstændigt, men trives samtidig i et tæt samarbejde med dine kolleger, hvor sparring og fælles problemløsning er en naturlig del af hverdagen.
Du er nysgerrig og engageret i dit fag og er tryg ved at række ud, når det styrker opgaven. Samtidig er du struktureret og har god styring på processer, økonomi, tidsplaner og kvalitet og afslutter dine projekter til tiden. Du besidder stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt – og bidrager med positiv energi, humor og fleksibilitet, når opgaver og rammer ændrer sig.
Vejen Forsyning tilbyder
Hos Vejen Forsyning bliver du en del af en arbejdsplads, hvor trivsel, mangfoldighed og et trygt arbejdsliv er i højsædet. Trivselsmålinger viser, at medarbejderne trives rigtig godt – og det er der gode grunde til:
- Gode muligheder for kompetenceudvikling
- Fokus på work-life balance og stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
- Stærkt fagligt fællesskab inden for regn- og spildevandsområdet
- Sundheds- og massageordning, frokost- og frugtordning
- Familievenlig virksomhed med gode barselsvilkår, omsorgsdage, barns sygedage og seniorordning
- Mulighed for 1 – 2 hjemmearbejdsdage om ugen (faste dage efter aftale)
- Man har en aktiv personaleforening
Interesseret?
Ønsker du at bidrage til lokale miljø- og klimaløsninger og blive en del af en organisation med stærke værdier og høj faglighed? Så vil vi se frem til at modtage dit CV. Vi afholder samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Vi ser frem til at høre fra dig!