Udviklings- og Teknologichef

Tag styringen for teknologi og forretning i en vækstambitiøs softwarevirksomhed.

Datacentric A/S søger en Udviklings- og teknologichef, der både har ledelseserfaring og dyb teknologisk forståelse – og som samtidig motiveres af at skabe forretningsværdi. Du får en central rolle i en lille, ambitiøs virksomhed, der arbejder med strategisk digitalisering og udvikler specialiserede softwareløsninger til dataforvaltning.

Vi leder efter en profil, der har lyst til at tage ejerskab for både den teknologiske retning og udviklingen af teamet – og som samtidig trives med at være hands-on i dialogen med kunderne og i de komplekse udviklingsopgaver.

Rollen

Som Udviklings- og teknologichef bliver du nøgleperson i at sikre fremdrift, kvalitet og fornyelse i de teknologiske løsninger. Du får det faglige og personalemæssige ansvar for et dedikeret team på tre dygtige medarbejdere – og du vil selv bidrage aktivt til udviklingen af kundespecifikke løsninger.

Du skal komplementere den nuværende ledelse i tæt samspil med virksomhedens direktør, hvor dit ansvarsområde bliver teknologi, arkitektur og teknisk lederskab på et højt niveau.

Dine hovedopgaver vil være:

Teknologisk lederskab og produktudvikling

  • Sætte retningen for virksomhedens teknologivalg og sikre en robust teknisk platform.
  • Realisere produktudviklingsplaner; koordinering, kvalitetssikring, release og ressourcestyring.
  • Sikre driftsstabilitet i både kunde- og interne IT-miljøer.
  • Styre samarbejdet med ekstern udviklingspartner i Rumænien.

Salgs- og forretningsudvikling

  • Skabe og videreudvikle kundeløsninger i tæt samspil med kunder og kolleger.
  • Udvikle eget kunde- og salgsansvar – herunder mersalg og nye kunder.
  • Være med til at opdyrke nye segmenter og markeder med afsæt i dit netværk og markedskendskab.

Ledelse og organisatorisk udvikling

  • Personaleledelse– inkl. faglig sparring, rekruttering og kompetenceudvikling.
  • Bidrage aktivt til strategisk ledelse og eksekvering sammen med direktøren.
  • Udvikle virksomhedens kultur, struktur og arbejdsgange med øje for vækst og forretningsorientering.

Din profil

Du har en stærk kombination af teknisk dybde, kommerciel forståelse og ledelseserfaring. Du tænker strategisk og arbejder operationelt. Du har formentlig:

  • Minimum 5-8 års erfaring i en kunderettet teknologisk rolle med ledelsesansvar og et kommercielt samspil med eksterne kunder.
  • Stærkt kendskab til systemarkitektur, cloud-løsninger (især Microsoft), hosting og softwareudvikling.
  • En relevant uddannelsesbaggrund som f.eks. civilingeniør, ingeniør, cand.merc. med afsæt i IT, ellers med betydelig vægt på IT og teknologi – eller som autodidakt med dokumenteret erfaring fra teknologibaseret forretnings- og strategiudvikling i nær dialog med kunderne.
  • En veludviklet sans for godt købmandskab og den værdiskabende dialog med kunder.
  • Med succes haft et betydeligt salgs- og/eller forretningsudviklingsansvar og inspireres af aktivt at medvirke til at drive det opsøgende salg.
  • Erfaring med forsynings- og/eller energisektoren eller andre regulerede brancher (fordel, men ikke et krav).

Du er vant til at drive egne initiativer og skaber naturligt følgeskab i organisationen. Du arbejder struktureret, skaber overblik og motiveres af sammen med andre at skabe konkrete resultater til gavn for kunderne og forretningen.

Du er en vellidt personaleleder, og er vant til at lede og sikre kompetenceudvikling af vidensmedarbejdere med høj grad af selvstændighed og frihed under ansvar. Du tager gerne teten, og agerer inspirerende og nytænkende på et forretningsorienteret grundlag.

Personlige egenskaber

Vi forestiller os, at du:

  • Har naturlig autoritet og en troværdig, jordnær stil.
  • Er inspirerende, motiverende og lyttende som leder.
  • Har forretningssans og øje for at sikre det værdiskabende i kundesamarbejdet.
  • Trives med frihed under ansvar og kan lede både mennesker og processer.
  • Kommunikerer klart – både skriftligt og mundtligt – på dansk og engelsk.

Næste skridt

Har du lyst til en spændende stilling, der er helt udover det sædvanlige, så tøv ikke med at sende os dit CV. Vi behandler ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål er du også meget velkommen til at kontakte os.

Bemærk, at vi ikke modtager ansøgninger via mail af hensyn til GDPR.

 


Work hours


Position category


Position category
Administration
IT/Telecommunication


Workplace
Region Syddanmark

Homepage


Contact
John Hartvig Mølgaard 
Partner
+45 2830 3186
 
 
 


Follow us