Teknisk driftskoordinator til Affaldsindsamlingen i ARC

Vil du være med til at gøre et af de store grønne tiltag i København til en succes?


ARC har omlagt skraldebilerne i København til el. Du kommer til at følge op på en række større kontrakter i tilknytning til den omstilling, hvor din kontraktopfølgning er essentiel for at vores affaldsindsamling får de ønskede ydelser. Et konkret eksempel er vores centrale kontrakt med vores ladeinfrastruktur, hvor vi har etableret ladestandere til 100 elskraldebiler, og hvor vi har brug for hjælp til at sikre, at leverandøren leverer efter de aftalte servicemål. Du kommer til at grave dig ned i styringssystemet til ladeinfrastrukturen, så vi får optimeret ladeprocessen.

Du kommer også til at lave kravspecifikationer på nye udbud og deltage i projekter, det kan fx være i forhold til at optimere arbejdsgange i driften og bidrage til løbende afrapportering af servicemålopfyldelse. 

Affaldsindsamling på ARC er et område der gennem de sidste år er vokset kraftigt i forbindelse med at store dele af affaldsindsamlingen i Københavns Kommune er blevet hjemtaget. Udover at have fokus på at sikre stabil og sikker affaldsindsamling, er det derfor vigtigt, at du er fleksibel og udviklingsorienteret.

Din profil
Vi forestiller os, at du har en faglig uddannelse f.eks. elektriker, maskinmester eller tilsvarende. Alternativt besidder du lignende kompetencer, der bygger på praktisk erfaring. Du har gode IT-kompetencer, så du kan sætte dig ind i og anvende de systemer, der hører til ladeinfrastrukturen. 

Det er vigtigt, at du har solidt kendskab til driftspaletten indenfor rullende materiel og lade-infrastruktur. Du har dokumenteret og gerne længerevarende erfaring med teknisk support, service- og vedligeholdsaftaler samt leverandør- og kontraktopfølgning. Du har et godt øje for driftsoptimering og økonomiforståelse samt vedligeholdsdokumentation. Du er effektiv, arbejder professionelt og har fokus på målet i opgaveløsningen.

Herudover er du:

  • Struktureret
  • Konsensussøgende i arbejdet med at få løst eventuelle uenigheder med leverandørerne
  • I besiddelse af gode skriftlige kompetencer 
  • Stærk i mundtlig og skriftlig dansk – en fordel at være velbevandret i enten engelsk eller tysk


Vi tilbyder
Et selvstændigt job med stort ansvar og varierende arbejdsopgaver. Vi lægger vægt på en uformel omgangstone, gode relationer, nytænkning og hjælpsomhed samt gode kolleger.

Interesseret?
Arbejdstiden er 37 timer i gennemsnit om ugen. Løn og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende aftaler på ARC. Du tiltræder hurtigst muligt.
 



Apply

Application due
09-05-2024

Work hours


Location
ARC

Contact
Claus Barslund 
Driftschef
23358858
 
 
 
Workplace
Vindmøllevej 6, 2300 København S



Follow us


Share/Print


ARC - alt med affald

Hos ARC tager vi os af alt med affald. 

Vi henter og tager os af alt det affald, du ikke længere kan bruge. De gode materialer sender vi til genbrug eller genanvendelse, og vi skaber el og varme af restaffaldet. 

Vi arbejder professionelt og systematisk med miljø og klima for at skabe et bæredygtigt samfund. 

Vi skaber i fællesskab viden og erfaring om affald og deler vores indsigter med vores ejere, det nære miljø samt nationale og internationale aktører. 

Vores mål er, at ARCs arbejde med affaldet bliver klimaneutralt. Derfor tænker vi nyt for at få den bedste håndtering af ressourcerne i affaldet.