Er du i gang med en uddannelse på bachelor-niveau eller tilsvarende? Og vil du styrke dine evner inden for digital marketing?
Så er det helt sikkert dig, vi har brug for.
I vores Marketing-team søger vi en ambitiøs studentermedhjælper til at hjælpe os med vores web- og Meta platforme. Du får styrket dine faglige kompetencer i praksis, og vil have rig mulighed for sparring med et team bestående af 8 skarpe specialister som arbejder med marketing.
Vores forventninger til dig
Du er måske i gang med en uddannelse inden for multimedia, kommunikation eller markedsføring, og du har masser af gåpåmod for selv at have fingrene helt nede i systemerne. Som studentermedhjælper tager du del i flere af teamets mange opgaver.
- Websiteopdatering, vedligeholdelse og udvikling
- Opsætning og eksekvering af kampagner på SoMe
- Diverse ad-hoc opgaver inden for marketing
- Kendskab til Adobe Photoshop, Illustrator og Premiere Pro
- Du skriver godt, og du er god til at vurdere, om billede/video og tekst hænger sammen
- Du er interesseret i at følge med i den digitale udvikling og har let ved at lære nye værktøjer og systemer at kende
- Du er selvkørende og god til at eksekvere
Vi ved at du ikke kan alt. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på Marketing. Du vil indgå i et team, hvor der er højt til loftet, og hvor vi hjælper hinanden.
Du deler din viden og bidrager aktivt til vores fortsatte udvikling. Du kan arbejde hos os ca. 12-15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage mellem mandag-fredag. Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet i forhold til dit studie.
GF tilbyder dig
- Et spændende job i en dansk virksomhed i vækst
- Fokus på din personlige og faglige udvikling
- Glade og engagerede kollegaer, som står klar til at tage imod dig
- En uformel omgangstone
Kan du leve op til ovenstående krav, og har du lyst til at blive en del af vores team? Så send en kort ansøgning sammen med dit CV og evt. relevante bilag til os på linket nedenfor. Vi indkalder løbende til samtaler. Hvis du vil vide mere om stillingen, så kontakt Rikke Kirkebjerg på mail: rikh@gfforsikring.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!