Kurhotel Skodsborg søger Natportier - Deltid

Kan du kunsten at yde personlig service – og er du nærværende og smilende? - Så er det dig, vi leder efter.

Kurhotel Skodsborg er en førende destination for sundhed, velvære og luksuriøs afslapning hvor vi brænder for at levere uforglemmelige gæsteoplevelser af høj kvalitet. Vi arbejder i inspirerende og fantastiske rammer midt i naturskønne omgivelser ved Øresund – tæt på tog og bus, blot 20 minutter fra København.

Vi har brug for flere kolleger til at hjælpe med at servicere vores hotelgæster i hotelreceptionen om natten, og vi søger derfor en natportier på deltid.

Som deltidansat vil det være muligt at få fast 1-2 vagter om ugen. Vi har dog ikke mulighed for lov.

For at være succesfuld i stillingen skal du have et servicegen i særklasse. Du kan lide at være på arbejde i nattetimerne, er omstillingsparat og kan læse den enkelte gæsts behov og ønsker. Da du er hotellets omdrejningspunkt, vil du indgå i et tæt samarbejde på tværs af husets mange faggrupper og afdelinger.

Som ansat på Kurhotel Skodsborg bliver du en del af et historisk og internationalt luksushotel, der hele tiden er i udvikling, og hvor vi arbejder målrettet på at blive Nordens førende kurhotel.

Vi arbejder i fantastiske rammer - midt i naturskønne omgivelser - tæt på tog og bus, blot 30 minutter fra Rådhuspladsen.

Vi tilbyder:

  • En professionel virksomhed i udvikling der vægter medarbejdertrivsel højt.
  • At blive en del af et dedikeret receptionsteam med hjælpsomme kollegaer.
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Attraktive personalegoder, herunder Spa & Fitness medlemskab, ugentlige Yoga og styrketræningshold forbeholdt personalet, rabatter i Spa-shoppen, Brasserie Carl og The Lobby samt adgang til mere end 4.500 spændende rabataftaler via virksomhedens indkøbsportal ”Visma logbuy”.
  • Lækker sund frokostordning samt flere festlige og aktive personalearrangementer.

Vi giver dig ansvaret for:

  • At være hotellets ansigt udadtil i tidsrummet fra 22:30-06:30.
  • At sikre en nærværende og personlig betjening af alle gæster.
  • Gæsternes sikkerhed.
  • Telefon og e-mailkorrespondancer.
  • At opgaverne kører så effektivt som muligt.
  • Koordinering i samarbejde med hotellets øvrige afdelinger.
  • Løsning af diverse ad hoc opgaver.

Vi ønsker herudover, at du:

  • Har erfaring fra hotelbranchen og fra lignende stilling.
  • Har arbejdet i nattetimerne før.
  • Er smilende og præsentabel.
  • Sætter gæsten i centrum og er løsningsorienteret.
  • Er struktureret og følger opgaverne til dørs – også i pressede situationer.
  • Besidder en god systemforståelse.
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale på højt niveau.
  • Tager ejerskab i forhold til praktiske og administrative opgaver.
  • Kommunikerer med respekt og viser imødekommenhed på tværs af afdelinger.

Yderligere information:

Såfremt du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Front Office Manager, Amanda Hejlesen Bang, på mail: ahb@skodsborg.dk

Da vi ønsker stillingen besat snarest muligt, indkalder vi løbende til samtale.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Ansættelse:
Snarest muligt

 

 


Om Kurhotel Skodsborg – Det naturlige hotelvalg

Kurhotel Skodsborg er et internationalt kurhotel. Vi præsenterer os med nordisk livskvalitet, en skøn beliggenhed og dyrker skønhed i basis naturlighed, enkelthed, sundhed, velvære og ro. Vi arbejder bevidst og systematisk for et godt og sundt arbejdsmiljø, som fremmer vores medarbejderes og derved hotellets udvikling.

Vi giver en oprigtig personlig service og tilbyder en holistisk tilgang til det gode og sunde liv.

JOMP.DK

- VI SAMLER BRANCHENS JOB- OG KARRIERETILBUD

JOMP er for dig, der søger job- og karrieremuligheder i en branche med fart på og masser af spændende oplevelser. Hotel-, restaurations- og oplevelseserhvervet byder på jobs, hvor du kan gøre en positiv forskel ved at skabe uforglemmelige øjeblikke og unikke gæsteoplevelser.;

SE ALLE VORES LEDIGE STILLINGER

Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Position category
Reception

Workplace
Nordsjælland

Contact
Follow us