Er du klar til at give vores gæster den bedste start på dagen?
Så er du måske vores nye servicemindede kollega til morgenmadsrestauranten på Wakeup Copenhagen, Bernstorffsgade. 

Hotellet er placeret midt i København, på hjørnet af Kalvebod Brygge, åbnede i 2018 og er designet af den anerkendte arkitekt Kim Utzon. Hotellets design er kendetegnet ved et minimalistisk design og en høj kvalitet. Restauranten og køkkenet er placeret aller øverst på 10. etage med en smuk panoramaudsigt udover hele København. 

Den bedste start på dagen...
...kræver en lækker morgenmad og det helt rigtige værtskab. Derfor er din fornemmeste opgave, at få vores gæster til at føle sig velkommen, når de træder ind i restauranten. Du er med til at sikre, at de får den bedste start på dagen. 
Dine primære arbejdsopgaver er: 

  • løbende anretning og opfyldning af buffet
  • byde vores gæster velkommen i restauranten
  • afrydning og aftørring af borde
  • klargøring af brød, grønt og frugt i køkkenet
  • opvask af service
  • derudover skal du sørge for, at der er altid er ryddeligt og pænt, og hygge om vores gæster.

Imødekommende og åben personlighed med let til smil
Hos os er det først og fremmest din personlighed, der betyder noget. Det er ikke afgørende hvilken uddannelse du har, og vi er ikke krævende når det kommer til erfaring, selvom det er plus. Vi leder efter profiler, der får energi og arbejdsglæde af at give andre mennesker gode oplevelser. For os er du den helt rigtige kollega, hvis du: 

  • er serviceminded og imødekommende
  • kan tage vagter både hverdage og weekender
  • er over 18 år
  • er mødestabil og smilende
  • trives i et arbejdsmiljø med højt tempo.

Arbejdstiden er typisk fra kl. 6.00 - 12.00 i hverdage og weekend. 

Vi tilbyder...
...et godt arbejde under ordnede forhold i en sjov og venlig atmosfære - og endda med Københavns bedste udsigt.
Derudover får du:

  • et godt arbejdsmiljø
  • glade og engagerede kollegaer
  • et godt samarbejde mellem de forskellige afdelinger
  • en spændende og travl arbejdsplads i et internationalt miljø.

Du bliver en del af Københavns største hotelkoncern, Arp-Hansen Hotel Group. Vi har mange muligheder internt i koncernen, og hvis du har ønsker til faglig og/eller personlig udvikling, lytter vi altid. 

Hos os er du hjemme, når du viser tillid, nærvær og er ambitiøs!

Tiltrædelse er hurtigst muligt, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Restaurantchef Frank Duijm på f.duijm@wakeupcopenhagen.dk

Vi glæder os meget til at høre fra dig.