Seniorkonsulent / Training Manager - til e-stimate Danmarks bedste testudbyder

Er du klar til at blive en del af et dynamisk hold, der spiller en afgørende rolle i at udvikle mennesker, teams og organisationer i nogle af Danmarks førende virksomheder? Så er denne rolle lige noget for dig.

e-stimate udvikler og leverer erhvervspsykologiske test- og profilværktøjer til rekruttering og udvikling. Vi er tre år i træk blevet kåret som Danmarks bedste testudbyder og er kendt for høj kvalitet, faglighed og nytænkning. 

Din hovedopgave bliver løbende udvikling af vores koncepter, materialer og e-academy undervisning, samt gennemførelse af certificeringer, specialistkurser, workshops, træning og kundesupport. Du vil ligeledes få det kommercielle ansvar og udviklingsansvar for egen kundeportefølje.

Et udpluk af dine nøgleopgaver er: 

  • Undervisning: certificeringer i testkoncepter, Specialistkurser mv. (train-the-trainer)
  • Gennemføre workshops, konsulentopgaver og udviklingsprocesser
  • Rådgive og vejlede vores brugere om brugen af vores testværktøjer
  • Udvikle nye kursuskoncepter, materialer mv. – fra start til idriftsættelse
  • Markedsopbygning og salg af nye koncepter til eksisterende og nye kunder

Din faglige baggrund – schweizerkniven, der kan det hele
Hvis du ikke er bekendt med vores testværktøjer, så fortvivl ikke – vi sørger for din oplæring.
Du har en relevant uddannelsesbaggrund samt erfaring fra lignende roller. Måske har du været selvstændig, men ønsker nu at arbejde i et fagligt team, eller måske kommer du fra en større organisation eller et konsulentfirma – men søger mere indflydelse på din dagligdag.

Du ser dig selv som en alsidig specialist, der trives med at arbejde på tværs af opgaver og områder, men med ansvar for egne projekter. Naturligvis er du en dygtig kommunikator og har erfaring med konsulentarbejde eller undervisning.

Da vores kundebase inkluderer mange internationale virksomheder, er det afgørende, at du behersker både flydende engelsk og flydende dansk i tale såvel som på skrift.

Din profil 
Hos os taler vi i farver, så lad os blive lidt nørdede og starte med den røde farve. Det er dig der har et stort drive, ambitionsniveau og gennemslagskraft. Du er initiativrig og en selvstarter i forhold til opgaver, og kan føre dem helt i mål. Du har forretningsforståelse og øje for det kommercielle, så vi også i fremtiden kan drive en sund forretning.

Den gule farve trækker du på, når du skal arbejde med udvikling, samt skabe engagement hos kursister i din undervisning og på workshops. Gul styrke betyder også, at du kan arbejde med mange forskellige typer af opgaver samtidigt, og ikke mister overblikket på trods af stor variation i opgaverne.

Den blå farve symboliserer struktur og vedholdenhed i din indsats over tid. Vores koncepter bliver ikke udviklet over natten, så det kræver, at du kan holde ved og holde ud, indtil vi har et koncept, vi er tilfredse med.

Til sidst men ikke mindst den grønne farve, som symboliserer det fællesskab vi har i teamet. Vi hjælper hinanden, har et stærkt sammenhold - og prioriterer tætte relationer med vores kunder.

Hvad tilbyder vi dig
Du bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab hvor vi brænder for det vi laver. Kommandovejen er kort, og der er mange frihedsgrader. Du får stor indflydelse, og der er ikke langt fra idé til eksekvering. I e-stimate har vi en kompetencedrevet struktur, hvor du bliver ansvarlig for egne områder – samt bidrager til at løfte de daglige opgaver sammen med hele teamet.
Du kan måske ikke alt det, vi leder efter - men med faglighed og højt drive lærer du det.
Du har måske ikke 10 års erfaring, det gør ikke noget – vi er gode til at udvikle talenter.

Kontakt og ansøgning
Hvis vi har fanget din interesse, men du sidder med nogle spørgsmål, så er du velkommen til at skrive/ringe til CEO og partner Sandra E. Friis (e-mail: sand@e-stimate.com /Tlf.nr.: 21 86 85 87.)

Er du afklaret og ønsker at komme i betragtning til rollen så modtager vi gerne dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder løbende telefoniske screeninger og vælger derefter kandidater til samtale. Ansøgningsfristen er den 24. maj 2024.

Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler i juni 2024.

Ved samtalerne deltager teamet fra e-stimate samt chefkonsulent Nadja Fuglsang fra Optimum HR. I løbet af ansøgningsprocessen kan du blive bedt om at udfylde personlighedstest, kognitiv test samt at forberede en case inden ansættelsessamtalen.

Vi ser frem til at høre fra dig. 

Optimum HR arbejder med rekruttering og search af udvalgte nøglemedarbejdere. Vi yder service til hele eller dele af rekrutteringsprocessen, hvortil vi bruger testværktøjer og validerede systemer, for at sikre en optimal kvalitet af processen. Hos os er fortrolighed i højsæde, og vi vægter en åben og ærlig dialog med kunder og kandidater. Velkommen til Optimum HR.

Søg jobbet

Ansøgningsfrist: 24-05-2024
Tiltrædelsesdato: 
Arbejdssted: Hørning
Stillingstype: Konsulent
Arbejdstid:  Fuldtid



Kontakt os

Sandra Friis 
CEO og Partner
 
 
 
 Danmarks bedste testudbyder - tre år i træk.