Er du klar til at tage det næste skridt i din karriere som Financial Controller og arbejde i en dynamisk, international virksomhed? Vi søger en engageret og struktureret Financial Controller til vores team, hvor du får mulighed for at vokse sammen med forretningen og tage ansvar på tværs af flere selskaber og forretningsområder.
Som Financial Controller vil du få en central rolle, hvor du både arbejder med controlling og økonomiopgaver, samtidig med at du understøtter vores CFO i de strategiske opgaver og medvirke til optimering af processer.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Assistance med koncernrapportering for 5 forskellige forretningsområder, herunder: shipping, chartering, trucking, brokering og ejendomsadministration.
- Gennemgang og afstemning af projektøkonomi.
- Løbende afstemning af balancekonti.
- Momsgennemgang på tværs af forretningsområder og underselskaber.
- Udarbejdelse af månedsrapportering og KPI-materiale til ledelsen.
- Udarbejdelse af materiale til revision og støtte i økonomiske analyser.
- Håndtering af kreditorer, periodiseringer og hensættelser.
- Diverse ad hoc økonomiopgaver og analyser.
Hvem er du?
Du har en uddannelsesbaggrund med minimum HD i regnskab eller Cand.merc. Du har solid erfaring med revision og bogføringsprocedurer muligt fra en større, international økonomiafdeling. Da vi er internationale og har selskaber i udlandet vil det kræve du kan tale og skrive engelsk.
Vi tænker at du helt naturligt er vant til at arbejde i Excel og måske kender du BC365, eller lærer vi dig det. Desuden har du en interesse for IT og optimering af arbejdsgange og processer.
Som person er du en selvstændig, struktureret og detaljeorienteret person, der arbejder ansvarligt og overholder deadlines. Du er udadvendt, positiv og trives i samarbejdet med dine kolleger i ind- og udland. Med et ungt mindset er du klar til at tage ansvar og udvikle dig sammen med forretningen. Erfaring fra revisionsbranchen eller shipping er en fordel, men ikke et krav.
Hvem er dit nye team og hvad tilbyder vi dig?
I takt med virksomhedens vækst vil der være mulighed for at påtage sig flere opgaver og ansvar. Du får en unik mulighed for at forme din rolle, som er nyoprettet, baseret på dine kompetencer og udviklingspotentiale. Der kan forekomme planlagte rejsedage for at besøge vores søsterkontorer, både i Fredericia og i udlandet.
I Ocean 7 bliver du en del af et energisk og tæt sammentømret team, hvor vi arbejder i hurtigt og dynamisk. Økonomiafdelingen i Svendborg består af 5 medarbejdere der alle har højt humør og samarbejder på tværs af opgaver og selskaber. I alt får du 75 shippingkolleger på tværs af 10 lande.
Vi er en gruppe unge, dynamiske fagfolk, der brænder for shipping og arbejder dedikeret for at levere resultater. Selvom vi tager vores opgaver alvorligt, husker vi altid at bevare et sundt perspektiv og aldrig tage os selv alt for højtideligt. Når arbejdsdagen er overstået, er der altid plads til at fejre succeserne, dele en god bemærkning eller nyde et glas vin eller en fyraftensøl. Vi skaber stærke relationer på tværs af verden og stræber uafbrudt efter at udvikle os – alt sammen med et smil på læben og en god portion humor.
Læs mere om forretningen her: https://ocean7projects.com/
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er sat til den 4. april 2025. Der vil være en forudgående screeningssamtale med partner Nadja Fuglsang fra Optimum HR. Herefter indkaldes der til 1. og 2. samtale, der ligger hhv. den 8. og 16. april, hvor du vil møde CFO Martin Spanggaard og to af vores ejere.
Ved 2. samtale vil der benyttes Femfaktor personlighedsanalyse fra e-stimate og en IQ-test.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til partner i Optimum HR Nadja Fuglsang på 3131 6797.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Optimum HR arbejder med rekruttering og search af udvalgte nøglemedarbejdere. Vi yder service til hele eller dele af rekrutteringsprocessen, hvortil vi bruger testværktøjer og validerede systemer, for at sikre en optimal kvalitet af processen.
Hos os er fortrolighed i højsæde, og vi vægter en åben og ærlig dialog med kunder og kandidater.
Velkommen til Optimum HR.