MENY Kastrup
Salgsleder til kolonialafdelingen - MENY Tårnby, Kastrup

Vil du skabe gode MADoplevelser for vores kunder med fokus på kvalitet og ekstraordinær kundeservice? Og har du en kommende butikschef gemt i maven, der bare venter på at få mulighed for at udleve sit potentiale i nogle fantastisk, inspirerende rammer?   

Så er du måske den rette salgsleder, vi søger i MENY Kastrup    

Velkommen til MENY Kastrup

I MENY Kastrup er vi kendte for vores høje kvalitet, og derfor har vi også et meget bredt og varierende udvalg inden for alle varegrupper. Vi leverer fantastiske kundeoplevelser. Vi inspirerer. Vi ser muligheder frem for begrænsninger. Alt sammen for at sikre, at vi altid er på forkant med vores kunders behov.  

Bliv en af vores MADarbejdere

I MENY kalder vi vores medarbejdere for MADarbejdere, og i MENY Kastrup vil du møde dygtige MADarbejdere, der er toppassioneret inden for mad, vin, gode råvarer og kundeservice. Med andre ord; du får her en unik mulighed for at blive en del af det absolutte A-hold, og du får derigennem en vigtig opgave i at videreudvikle vores kolonialafdeling, så vi fortsat positionerer os stærkt i markedet.

Dine opgaver er bl.a.:

  • Sikre en altid inspirerende, velopfyldt og veltrimmet afdeling
  • Varebestilling, disponering og leverandørkontakt
  • Opbygning af spændende og inspirerende udstillinger
  • Fokus på salgsoptimering og service
  • Sikre at vores stærke koncepter og faste rutiner overholdes.

Vi er arbejdspladsen, du glæder dig til at møde ind til

MENY Kastrup skal ikke bare være et godt sted at handle. Det skal også være en arbejdsplads, hvor tiden går hurtigt, fordi vi har det sjovt og bliver udfordret. Det er en kultur, du er medansvarlige for at forme og påvirke. Alt sammen for at sikre at vores MADarbejdere har rum til at være kreative og dele gode ideer til glæde for vores kunder.

Dine faglige- og personlige kompetencer:

Det stiller krav til dig – og derfor ser vi gerne, at:  

  • Du er uddannet salgsassistent med erfaring fra detailbranchen
  • Du motiveres af at have kundekontakt   
  • Du er struktureret, fleksibel og resultatorienteret
  • Du er en ”do er” – og kan arbejde effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag
  • Du sætter en ære i at optimere og udvikle afdelingen.

Det stiller også krav til os at få dig med på holdet

Derfor kan du se frem til:

  • Et fantastisk job i en unik butik der altid går forrest i kampen om at servicere og tilfredsstille vores kunder
  • En løn efter dine kvalifikationer
  • Et job, hvor du kan være med til at præge din egen arbejdssituation – og deltage på relevante kurser og uddannelser, så du over tid bliver klar til at indtræde som butikschef
  • Supergode arbejdsforhold og personalegoder.  

Hvis du kan se dig selv som vores nye salgsleder i MENY Kastrup, er vi meget interesserede i at høre mere om hvem du er, og hvorfor du er den rette til jobbet.

Application due
10-05-2024

Workplace
Region Hovedstaden

Contact
Lars Mørk
Købmand
23235395


Share

Follow us