En uddannelse fyldt med oplevelser
Som elev i MENY Blåkilde får du en solid faglig uddannelse inden for retail, hvor fokus er på at skabe oplevelser.
I butikken får du bl.a.:
- Masser af opbakning og støtte
- Ansvar og mulighed for at blive en vigtig del af den daglige drift
- En spændende hverdag med masser af lærerige opgaver/ansvarsområder
- Løn under uddannelsen (markant mere end SU)
- En masse gode kollegaer, der har det sjovt med hinanden
Og på skolen kommer du bl.a. til at opleve:
- Undervandsjagt i våddragt og med harpun – det kalder vi ’Dyk og Pløk’
- Madlavning over bål og i køkkenet med en kendt Michelinkok
- En hel dag hvor vi udforsker og træner i sociale medier
- Studietur til Tyskland
- Diverse produktsmagninger med leverandører
- Et stærkt fællesskab med de andre elever på dit hold
Hold dine karrieremuligheder åbne
Vi har forståelse for, at du ikke nødvendigvis ved, hvad du gerne vil arbejde med i fremtiden. Derfor er det vigtigt for os at give dig en uddannelse, som åbner dine døre og sikrer dig nogle gode karrieremuligheder. Du skal dog også vide, at der er en masse fede karriereveje at gå i MENY og i Dagrofa. Du kan bl.a.:
- Læse videre på vores Akademiuddannelse i Retail og styrke dit talent yderligere.
- Arbejde dig opad i butikken og hurtigt få en ledende rolle som f.eks. salgsleder, souschef eller måske endda butikschef.
- Gøre karriere på et af vores Dagrofa-kontorer inden for indkøb, salg, projektledelse og meget andet.
Du skal have færdiggjort 9./10. klasse for at komme i lære som elev. Det er det, der kaldes Ny Mesterlære – så tager uddannelsen 3 år.
For at tage uddannelsen på 2 år, skal du enten have gennemført grundforløb 2 på Detailhandelsuddannelsen, bestået en HHX eller en HTX/HF/STX (+ 5 ugers kursus).
Send en ansøgning
Ansøg nemt igennem vores spørgeskema. Vi glæder os til at læse din ansøgning!