Købmand søges til Min Købmand i Hovborg
SKAL MIN KØBMAND HOVBORG VÆRE DIN FREMTIDIGE LEVEVEJ?
Vi søger en selvstændig og initiativrig købmand til butikken i Hovborg. Hovborg er et dejligt lokalsamfund i den nordlige del af Sydjylland (tæt på Billund og Vejen), hvor 400 fastboende, ejere og besøgende i 100 fritidshuse, 12500 årlige overnattende krogæster og 16000 årlige campister danner det købestærke grundlag, din fremtidige købmandsforretning skal stå på. Vi ser og kommer hinanden ved – vi bakker hinanden og dermed også dig op og vi gør alle de ting, der gør vores lokalsamfund stærkt, sammenhængende og velfungerende. Du vil få mest travlt mellem 1. maj og 30. september – men vi vil gøre vores til, at vinterhalvåret også bliver en sund forretning for dig. Med til en muligheden for en god forretning hører også, at din butik vil bo til en meget lav husleje, butikken har monteret et nyt solcelleanlæg og byen har en OK tank, som du kan være med til at drive.
En købmandsbutik i Hovborg er ikke kun et sted, hvor du køber dine dagligvarer. Det er et sted, hvor lokalsamfundet mødes, ser hinanden i øjnene og ser hinanden, og dermed bliver vores købmand mere end en købmand. Du bliver helt central i Hovborg og du kommer til at kende os alle – og vi vil rigtig gerne kende dig!
Med Dagrofa og Hovborg’s borgere og besøgende som backing band kan du blive Hovborgs nye købmand og gøre en forskel for både dig selv og andre.
Hvordan bliver du ejer af din helt egen butik?
Det behøver hverken være svært eller dyrt at starte op. Det bliver 100 % din butik og dit overskud - din ejerandel bliver 100 % og med Dagrofas forskellige muligheder for finansiering, kan du udleve din iværksætterdrøm uden at få alt for ondt i pengepungen. Som Min Købmand kommer du til at have ansvaret for alt fra markedsføring til butiksdrift til rekruttering af med-arbejdere. Du får mulighed for at udnytte Dagrofas styrke til konkurrencedygtige indkøb, slagkraftig markedsføring og moderne butiksdrift, men det er din butik, og du bestemmer, hvordan du vil drive den.
Hvem er du?
Vi leder efter en handlekraftig, selskabelig og struktureret person, som bliver motiveret af at gøre en forskel for lokalsamfundet. Det er hårdt arbejde at starte en købmandsbutik, og derfor er det vores erfaring, at det hjælper, hvis du ikke kun bliver drevet af nullerne på din check – de skal nok komme, men al begyndelse er svær og købmandskab er ikke en undtagelse.
Du skal tænde på iværksætteriet og kunne lide at få noget til at vokse. Din baggrund er ikke afgørende, men det er selvfølgelig en fordel, hvis du har erfaring med dagligvarebranchen og f.eks. tidligere har været købmand, souschef eller afdelingsleder.
Hvad gør du nu?
Er du ikke helt overbevist endnu, så kontakt projektchef Hans Meldgaard på tlf.: 2177 5729 eller HR Business Partner John Hove på tlf. 7233 2306 for en uforpligtende snak.
Hvis du vil vide mere om hvad Hovborg kan og vil, så kontakt Simon Højvang på tlf. 2120 5589 eller Søren Ramsgaard på tlf. 2062 8455
Er du derimod overbevist om, at købmandslivet i vores lille, hyggelige lokalsamfund lige er dig, så send din ansøgning til….