Hjørring
Dagrofa Foodservice Hjørring søger salgsassistent

Vores butik i Hjørring søger netop nu en ansvarsfuld og servicemindet salgsassistent. Trives du med kundekontakt, er engageret og kan du tage ansvar i de daglige opgaver i en branche, hvor der er fuld fart på og hvor to dage ikke er ens? Så er du måske vores nye salgsassistent!

Du har service i blodet og elsker at levere en god kundeoplevelse.
Sammen med dine kolleger skal du sikre, at vi altid er klar til at byde vores kunder velkommen i en salgsklar butik. Dagrofa Foodservice arbejder primært med B2B kunder indenfor Catering og Foodservice. Kunderne vil søge din sparring, når de skal finde de rette varer, og du vil derfor i din rolle bruge en stor del af din tid på at opbygge og udvikle relationer til kunderne og dybdegående kendskab til produkterne. Du bliver en del af et engageret team, der kommunikerer i en uformel omgangstone, sætter kunderne først og hvor vi har den holdning, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Det forventer vi, at du også bidrager til.

En hverdag med salg og samarbejde

Som medarbejder i Dagrofa Foodservice Hjørring kommer du til at tage del i de mange og forskelligartede opgaver, der er en del af vores hverdag – stillingen indebærer en kombination af halv frost arbejde og halv butiksstilling. Lyder dette som noget for dig – og kan du genkende dig selv i nedenstående:

  • Vi ser gerne, at du har erfaring med detailhandel og har en passion for fødevarer og fødevarebranchen
  • Du er ambitiøs, udadvendt og positiv med altid et godt humør
  • Du er en god og troværdig sælger
  • Kundebetjening og kundepleje er en af dine styrker
  • Du kender værdien i de gode relationer og opsøger dem proaktivt
  • Du har en holdning til butiksstandarder og har styr på detaljen
  • Gode samarbejdsevner og fleksibilitet er en helt naturlig del af dig ligesom du trives med at tage ansvar og gå målrettet efter resultater

Er det dig til rollen?  

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen og kan blandt andet tilbyde:

  • Et spændende job i et godt arbejdsmiljø
  • At blive en del af en vækstvirksomhed og vores uformelle kultur, med kompetente og ambitiøse kolleger
  • En grundig oplæring i alle relevante arbejdsopgaver
  • Gode arbejdstider med skiftende vagter
  • Gode muligheder for udvikling i jobbet

Generelt

Stillingen er på fuldtid med en ugentlig fast fridag. Dine arbejdstider vil variere lidt, men vil være indenfor butikkens åbningstider som er fra kl. 7-16, samt arbejde hver 4 weekend.

Arbejdssted: Johs E Rasmussens Vej 8, 9800 Hjørring.

Ansættelsesdato: 3. marts 2025.

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, inden ansøgningen sendes, er du velkommen til at kontakte butikschef Jane Friborg på tlf.: 25 18 75 06.

Application due
27-01-2025

Workplace
Region Nordjylland

Contact
Jane Friborg Hansen
Butikschef


Share

Follow us