Kategori
Junior kategorichefer til Dagrofas Kategoriorganisation

Er du en stærk forhandler? Brænder du for kategoriudvikling, innovation og er du god til at spotte nye trends i markedet? Har du viljen til at skabe en unik markedsposition inden for dansk detailhandel i en af Danmarks største dagligvarekoncerner?

Vi søger tre nye junior kategorichef til vores Kategoriorganisation. Er du vores nye kollega, så kommer du til at drive kategoriudvikling op imod Dagrofas dagligvarekæder MENY, SPAR, Min Købmand og Letkøb ud fra vores vision om at være først med fremtidens fødevarer, samt vores nye strategi GRO27! Sidder du i dag med kategoriarbejde og forhandlinger og tænker du, at du er klar til næste skridt i din karriere, så er det måske dig vi søger.

Vil du være med til at udvikle kategoriafdelingen i Dagrofa?
I kategori har vi i strategien GRO27 stort fokus på bl.a. innovation, løbende forhandlinger, digitalisering og forankringskraft. Det hele skal gøres på Vores Måde, som er vores kultur i Dagrofa. Vi ønsker derfor en kollega der kan styrke vores kreativitet og innovative tankegang. Som junior kategorichef får du ansvaret for at sikre den strategiske og kommercielle udvikling af et eller flere kategoriområder.

Hvad er dine primære opgaver?

  • Udvikle og omsætte kategoristrategier til eksekverbare kategoriplaner og resultatskabende aktiviteter, og sikre realisering af mål og opnåelse af budgetter inden for egne kategorier.
  • Drive effektiv sortimentsudvikling vha. vores sortimentsstyringsværktøj, herunder identifikation af nye markedsmuligheder og produkter.
  • Analysere potentialer i kategorierne, samt sikrer stærke eksekveringer i vores formater.
  • Drive årsforhandlinger og løbende forhandlinger på egne leverandører
  • Eksekvere kampagner, lanceringsplaner og marketingaktiviteter i samarbejde med kæder, kampagneafdeling og leverandører.
  • Sikre stakeholder management med højt informationsniveau indenfor kategoriområdet.

Du kommer formentlig med en baggrund indenfor kategori, salg eller lignende. Du er kommercielt drevet og besidder den faglige tyngde og personlige gennemslagskraft, som det kræver at udvikle markedsandele gennem kategoristyring, innovation og konceptualisering. Du motiveres af at identificere muligheder og til at få ting til at lykkes. Du forstår vigtigheden af, og anerkender at resultater skabes i samspil med kolleger på tværs af organisationen, med dig som det kommercielle omdrejningspunkt og den primære drivkraft.

Med reference til kategorichefen, bliver du en del af et fagligt kompetent team, hvor du vil få et bredt samarbejde med dine nærmeste kollegaer i kategori – men også med Dagrofas kæder, logistik, kampagne etc.

Du tager ansvar og er nysgerrig
For at blive en succes i jobbet som junior kategorichef, er det vigtigt, at du tager ansvar for dine egne opgaver, er nytænkende, innovativ og udfordrer status quo. Hvis du har erfaring fra en lignende rolle i detailbranchen, er det en fordel, men det vigtigste er, at du er nysgerrig og går analytisk til værks. Derudover kan du genkende dig selv som en kapacitet med disse kvaliteter:

  • Du har en kommerciel forståelse, er nytænkende og er drevet af at skabe resultater.
  • Du har et højt drive og motiveres i en organisation med mange forandringer, ambitioner og højt tempo.
  • Du trives i en kultur med højt til loftet og uformel tone.
  • Du agerer professionelt i forhandlinger og er god til at opbygge relationer.
  • Du forstår sammenhængen mellem systemer og processer.
  • Du lader dig ikke afskrække af nye systemer og er generelt omstillingsparat.
  • Du er stærk i Excel og PowerPoint.

 

Interesseret i stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Non- og near food: Annette Sonne

Konfekture, chips, kager og tobak: Sussanne Bitsch

Dybfrost, is, brød og bake-off: Jacob Verup

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag.

 

Application due
14-02-2025

Workplace
Region Sjælland

Contact
Sussanne Qvarfot Bitsch
Kategorichef
+45 40 34 58 57
Annette Sonne
Kategorichef, Nearfood
23838538
Jakob Verup
Kategorichef
27795838


Share

Follow us