Er du klar til en hverdag med højt tempo, stolte madtraditioner og et stærkt fællesskab? Så er du måske den delikatessemadarbejder, vi leder efter!
Velkommen til en afdeling i særklasse
I MENY kalder vi vores medarbejdere for MADarbejdere, og i delikatessen i MENY Næstved bliver du en del af et helt særligt hold. Afdelingen er i kraftig vækst – vi har netop vundet flere store frokostaftaler og vækster hele 30 %. Her er der gang i produktionen og masser af energi – og vi har brug for dig, der har lyst til at bidrage med både faglighed og godt humør.
Du behøver ikke være mester fra første dag – vi sørger for et godt introduktionsforløb, grundig oplæring og kolleger, der støtter dig hele vejen.
Du skaber oplevelser – både i produktionen og ved disken
Som delikatessemadarbejder får du en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med madproduktion og er med til at give kunderne en god oplevelse i disken. Du bliver en vigtig del af et team, der brænder for god mad og stolte traditioner – og hvor der er plads til både grin og faglig stolthed.
Dine opgaver kan være alsidige inden for blandt andet:
- Produktion af smørrebrød, sandwich og frokostløsninger til både butik og erhvervskunder
- Det varme køkken
- Kundebetjening og salg i delikatesseafdelingen
- Medansvar for egenkontrol, koncepter og daglige rutiner
- Bidrage til den gode stemning og det stærke samarbejde
Vi er arbejdspladsen, du glæder dig til at møde ind til
Hos MENY Næstved vil du møde passionerede kolleger og en hverdag, hvor tempo og trivsel går hånd i hånd. Vi prioriterer faglig udvikling, humor i hverdagen og plads til dine idéer. Her får du lov til at tage ansvar, prøve nye ting og blive en del af en afdeling, der virkelig rykker. Med andre ord; vi har det sjovt, mens vi har travlt.
Vi byder alle typer MADarbejdere velkommen
- Måske har du erfaring fra en delikatesse, restaurant, kantine eller butik – det er et plus!
- Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mad, mennesker og blive en del af vores fællesskab
Er du klar til at blive en del af noget helt særligt?
Så send din ansøgning hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet det rette match.