Har du erfaring med IT-drift af lagermiljøer og en praktisk tilgang til at arbejde med WMS-systemer og integrationer? Og har du lyst til at blive en del af vores rejse mod fremtidens lagerstyring? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hos Dagrofa IT søger vi en engageret og teknisk dygtig IT Application Specialist, der brænder for at understøtte og driftssikre vores IT-løsninger inden for lagerdrift og supply chain.
Som Application Specialist bliver du en vigtig brik i at sikre, at vores lagerstyringssystemer (WMS) samt leveranceoptimerings- og ruteplanlægningssystemer (TMS) fungerer optimalt – både teknisk og i tæt samarbejde med lagerets daglige drift. Din indsats vil direkte understøtte vores forsyningskæde og lageroperationer, så vi fortsat kan levere høj kvalitet og service til vores kunder.
Opgaver og ansvarsområder
Ansvaret i stillingen vil være at koordinere og teknisk forbedre IT-processer, så de understøtter lagerets operationelle behov og sikrer en effektiv forsyningskæde. Din samarbejdsflade er således bred og strækker sig fra det nære IT applikationsdrift team til lagerpersonale, transportledelse og andre interessenter i hele organisationen.
Dine ansvarsområder vil omfatte:
- Drift og vedligeholdelse af lagerstyringssystemer (WMS).
- Overvågning og optimering af leveranceoptimeringssystemer og ruteplanlægningssystemer. (TMS)
- Fejlsøgning og problemløsning, herunder samarbejde med eksterne leverandører.
- Sikring af korrekte integrationer mellem WMS, ERP og andre relevante systemer.
- Support til lagerpersonale ved tekniske udfordringer.
- Analyse og forbedring af processer relateret til pluk og distribution.
- Planlægning og implementering af systemopgraderinger og nye IT-løsninger.
- Deltagelse i IT-sikkerhedsarbejde for at beskytte systemer og data.
- Fungere som bindeled mellem IT og lagerdrift – og sikre at løsningerne virker i praksis.
Teamet
Du bliver en del af teamet Applikationsdrift og kommer til at referere direkte til teamlederen.
I teamet er vi 14 passionerede Applikations specialister, som inden for hver vores område har ansvaret for drift, optimering og udvikling af forskellige forretningsapplikationer. Teamet er kendetegnet af høj faglighed, godt kollegaskab og en uformel tone med højt til loftet, og vi går gerne den ”ekstra mil” for at sikre, at hjulene kører rundt i forretningen.
Arbejdssted
Dagrofa IT holder til i hhv. Vejle, Ishøj og Ringsted - med Ringsted som den største lokation. Som Application Specialist for vores lagerstyringssystemer (WMS) vil en af dine primære stakeholders være Dagrofa Logistik i Vejle og Ringsted, og dit primære arbejdssted vil derfor være hhv. Vejle eller Ringsted.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er en struktureret og proaktiv person med en naturlig interesse for IT-drift og lagerstyring og har forståelse for de praktiske udfordringer i en lager- og logistikoperation. Du trives i en rolle, hvor samarbejde med forskellige interessenter er centralt, og du har en løsningsorienteret tilgang til udfordringer.
Din profil:
- Relevant IT-teknisk uddannelse, fx datatekniker, IT-supporter, produktionsteknolog eller solid erfaring fra IT-roller i logistik- eller lagermiljøer.
- Minimum 3 års erfaring med IT-drift. Gerne med fokus på praktisk anvendelse og brugersupport i lager- eller logistikmiljøer.
- Erfaring med integration og optimering af WMS-systemer.
- Kendskab til WMS-programmer som ASTRO, Manhattan eller transportsystemet AMCS er en fordel.
- Systematisk og struktureret tilgang til opgaver.
- Stærke kommunikationsevner og evne til at samarbejde på tværs af organisationen.
- Proaktiv og vedholdende med et skarpt fokus på at skabe resultater.
Om Dagrofa IT
Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse, og her er Dagrofa IT en vigtig nøglespiller. Vores vigtigste opgave er at understøtte hele Dagrofa-koncernen med innovative og stabile IT-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.
Hos Dagrofa IT får du muligheden for at være en del af en dynamisk organisation i vækst med passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at skabe værdi for hele koncernen.
Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø.
Har du lyst til at læse mere om vores netop lancerede strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa. Og er du nysgerrig på kulturen i Dagrofa, så læs mere her: vores måde
Send din ansøgning hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen. Vores ambition er nemlig, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, er du velkomment til at kontakte teamleder for Applikationsdrift Kasper Hvid Voldstedlund på mobil +45 21 32 14 17.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!