SPAR - Sjælland
Frugt og Grønt-leder søges til SPAR Blistrup

Er du typen, der ikke kan lade være med at rette på tomaterne, når du handler – og som spontant får lyst til at tale om, hvorfor danske jordbær smager bedst i juni? Så læs med her.

Hos SPAR Blistrup leder vi efter en passioneret og kompetent leder til vores frugt & grønt afdeling. Du kommer til at stå i spidsen for en af butikkens vigtigste afdelinger – hvor friskhed, farver og faglighed går hånd i hånd med kundernes oplevelse. Vores kunder elsker allerede afdelingen, og med dig ved roret skal vi løfte den til næste niveau.

En rolle med årstidens charme og butikssamspil
Som leder af frugt & grønt i SPAR Blistrup får du ikke bare ansvar for at holde æblerne blanke og salaten sprød – du får en afdeling, der hele tiden er i bevægelse, skifter udtryk med årstiderne og som i den grad spiller sammen med resten af butikken.

Du elsker foråret, fordi det betyder sprøde asparges, nye kartofler og den første bakke danske jordbær. Du lever lidt ekstra om sommeren, når melonerne dufter, og alt er grønt og saftigt. Du hygger dig i efteråret, hvor svampe, græskar og rodfrugter gør deres indtog – og du er ikke bleg for vinteren, når kålene virkelig får lov at vise, hvad de kan.

Og så er du typen, der ser muligheder overalt:

  • Du ser et stykke bacon og tænker: “Det skal da have en omgang grønne bønner med”
  • Du spotter græsk yoghurt og tænker: “Det her skriger jo på agurk, hvidløg og citron”
    Du får øje på en saftig melon og tænker: “Den skal selvfølgelig have selskab af lidt serranoskinke – og måske et glas rosé.”
  • Du står ved tomaterne og tænker: “Feta, olivenolie, lidt frisk oregano – så er der ferie i en skål”
  • Du ser en klase overmodne bananer og tænker: “Perfekt – det bliver verdens bedste banankage i aften

Du tænker altid i smag, samspil og sæson, og du elsker, når kunderne stopper op og siger: “Ej, det der så lækkert ud – det skal vi have med hjem”.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra frugt & grønt – måske som afdelingsleder, ansvarlig eller nøglemedarbejder.
  • Er struktureret og kvalitetsbevidst, og har et skarpt øje for detaljer, eksponering og sæson.
  • Er en ”frugt- og grønt nørd” på den allerbedste måde – og elsker at dele din viden med alle.
  • Tager ansvar og går forrest i hverdagen – med energi, godt humør og viljen til at lykkes sammen.
  • Er selvkørende, men også en ægte holdspiller, der gerne deler viden og erfaring.

Dine opgaver og ansvar

Du får både frihed og ansvar til at drive din egen afdeling – og til at præge den med dine idéer og din faglighed. Dine vigtigste opgaver bliver at:

  • Sikre høj kvalitet og friskhed i hele afdelingen.
  • Bestille og disponere varer med blik for sæson, salg og inspiration.
  • Skabe en indbydende og aktuel afdeling, der tiltrækker kunder og giver dem lyst til at købe lidt ekstra.
  • Sørge for klar formidling, god skiltning og visuel appetitvækkelse – og gerne en overraskelse i ny og næ.
  • Være en del af butikken som helhed – vi hjælper hinanden på tværs og fejrer hinandens succeser.
  • Planlægger dine fridage med omtanke, så afdelingen står stærkt – også når du holder fri.

Hvad får du hos os?

  • En fuldtidsstilling på 37 timer med arbejde hver 2. weekend.
  • Ansvar og frihed til at udvikle din afdeling og sætte dit eget præg.
  • En butik med lokal opbakning, stærk holdånd og høje ambitioner.
  • Løbende kompetenceudvikling via kurser og sparring i Dagrofa-regi.
  • Konkurrencedygtig løn, der matcher din erfaring og dit engagement.
  • En hverdag i en butik med faglighed, fællesskab og højt humør.

En del af noget større
SPAR Blistrup er en del af Dagrofa, som står bag en række stærke dagligvarekoncepter i Danmark – og vi er i fuld gang med vores ambitiøse strategi, Gro27, der handler om at udvikle vores butikker, styrke kundeoplevelsen og skabe vækst. Her spiller frugt & grønt en nøglerolle.

Men vi er ikke kun en lokal butik med ambitioner – vi er også en del af noget meget større: SPAR International – en af verdens største frivillige dagligvarekæder med over 13.900 butikker i mere end 48 lande på tværs af fire kontinenter. Hver dag betjener SPAR-kæden over 14 millioner kunder verden over.

Det betyder, at du bliver en del af et stærkt netværk og et globalt fællesskab med masser af faglig sparring, videndeling og udviklingsmuligheder. Og samtidig bevarer vi det bedste fra den lokale købmandsbutik – nemlig nærvær, handlefrihed og hjertevarme.

Skal du med på holdet?
Stillingen ønskes besat, når den rette melder sig – og vi venter gerne på dig, hvis du er den, der kan få vores frugt & grønt til at stråle hver dag.

Send din ansøgning hurtigst muligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

De bedste hilsner
René Mauritzen, selvstændig købmand, SPAR Blistrup

Application due
30-06-2025

Workplace
Region Sjælland

Contact
René Mauritzen
Købmand


Share

Follow us