IT
Bliv bindeleddet mellem IT og butik – og gør en mærkbar forskel

Trives du med at være ude i marken og sikre, at teknikken spiller der, hvor det virkelig gælder – nemlig i butikken? Som IT Projektkoordinator bliver du Dagrofa IT’s forlængede arm og får en vigtig rolle i at understøtte butikkerne både i forbindelse med projekter, men også med vigtig dag til dag onsite support.

Dagrofa skal gro og tage en større del af markedet inden for blandt andet detail. Det betyder flere nye butikker og modernisering af vores fire detailkæder. En vigtig løftestang for at det kan ske, er at IT spiller i butikken.

Vi mander derfor op i vores Onsite IT og Butikssupport team og søger nu en teknisk stærk og selvstændig IT Projektkoordinator, der kan tage ansvar for Sønderjylland og Fyn.

Om rollen

Som IT Projektkoordinator hos Dagrofa IT bliver du en nøgleperson i forhold til vores fysiske IT set-up i butikkerne.

Den vigtigste opgave er at yde support til vores butikker og øvrige lokationer. Det kan både være projekter i forbindelse med butiksåbninger eller andre større installationer i butik, og det kan være mere dag til dag support, hvor det kræver tilstedeværelse i butikken for at løse en given opgave.

Din primære dagligdag er derfor ude på lokationerne.

Opgaverne spænder bredt inden for netværk, installationer og alt supporteret hardware, hvor vi skal sikre, at butikkerne og vores lokationer lever op til de standarder, som vi kræver.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Koordinering og gennemførelse af projekter i dit geografiske område
  • Tilstedeværelse i butikkerne ved akutte IT-udfordringer eller planlagte ændringer
  • Site surveys som forberedelse til ombygning/nybygning af butikker
  • Dokumentation i ServiceNow
  • Opdatering og vedligehold af netværk og hardware
  • Opbygge og opdatere løbende krav til hardware og supporteren heraf

Det er en rolle med stor frihed og stort ansvar, og du får en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Med ansvaret for dit eget geografiske område bliver du et vigtigt bindeled mellem IT og butikken. Du vil derfor have en stor samarbejdsflade på tværs af IT og forretning med det mål for øje, at I sammen kan sikre stabil drift og udvikling i butiks IT-miljøet.

Referenceforhold

Du refererer til Teamlederen for Onsite IT og Butikssupport og bliver en del af et team på 11 dedikerede kolleger, heraf to andre projektkoordinatorer. Sammen dækker I hele landet.

Det rette match til stillingen

Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund som fx datatekniker eller IT-administrator og minimum fem års erfaring fra en IT-organisation. Erfaring fra detailbranchen og forståelse for butikkens hverdag er et stort plus.

Du er en hands-on IT-generalist med teknisk snilde, der formår at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du planlægger selvstændigt dine opgaver og trives med at køre ud til butikker og være tæt på brugerne.

Personligt er du:

  • Serviceminded og god til at samarbejde
  • Driftsorienteret og robust
  • Selvstændig og afsluttende
  • Nysgerrig på ny teknologi og en naturlig problemløser

Om Dagrofa IT

Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse, og her er Dagrofa IT en vigtig nøglespiller. Vores vigtigste opgave er at understøtte hele Dagrofa-koncernen med innovative og stabile IT-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.

Hos Dagrofa IT får du muligheden for at være en del af en dynamisk organisation i vækst med passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at skabe værdi for hele koncernen.

Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø.

Har du lyst til at læse mere om vores netop lancerede strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa. Og er du nysgerrig på kulturen i Dagrofa, så læs mere her: vores måde

Send din ansøgning hurtigst muligt

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen. Vores ambition er nemlig, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende – dog med en lille pause hen over sommerferien.

Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, er du velkomment til at kontakte teamleder for Onsite IT & Butiksdrift Kathrin Veje Pastoft på telefon: +45 7233 2304 eller mail kathrin.pastoft@dagrofa.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!

Application due
24-08-2025

Workplace
Region Syddanmark, Region Midtjylland

Contact
Kathrin Veje Pastoft
Teamleder Onsite IT & Butiksdrift
+45 72 33 23 04


Share

Follow us