Elev i MENY
Kickstart din karriere som elev i MENY Søborg

Vælg en uddannelse i MENY, der giver dig masser af karrieremuligheder – og start din rejse hos os i MENY Søborg.

Hvis du hellere vil bevæge dig end at sidde på en skolebænk, drømmer om fede oplevelser og gerne vil være en del af et stærkt fællesskab, så er en elevuddannelse i MENY måske noget for dig.

Gør din passion til din karriere
Om du er passioneret omkring sport, elsker at lave mad eller går op i design og formidling – så hjælper vi dig med at omsætte dine interesser til styrker på en spændende uddannelsesrejse inden for salg, mad og mennesker.

Du behøver altså ikke vide præcis, hvad dine største styrker er endnu – det finder vi ud af sammen.

En uddannelse fyldt med oplevelser
Som elev i MENY Søborg bliver du en del af et stort, selvstændigt MADmarked med mange fagområder og dygtige kollegaer. Du får en solid faglig uddannelse inden for retail, hvor fokus er på oplevelser, ansvar og udvikling.

I butikken får du bl.a.:
• Masser af opbakning og støtte fra dine kollegaer og ledere
• Ansvar og mulighed for at blive en vigtig del af den daglige drift
• En spændende hverdag med varierede opgaver og læring i praksis
• Løn under uddannelsen (markant mere end SU)
• Et stærkt fællesskab, hvor vi har det sjovt og hjælper hinanden

Du kommer fx til at lære om:
• Sociale medier og kundekommunikation
• Salg og service
• Indretning og butiksoptimering
• Produktkendskab og madkultur
• Klima og bæredygtighed

På skolen får du bl.a.:
• Undervandsjagt i våddragt med harpun – vi kalder det Dyk og Pløk
• Madlavning over bål og i køkken med en kendt Michelinkok
• En hel dag dedikeret til sociale medier
• Studietur til Tyskland
• Produktsmagninger med leverandører
• Et stærkt fællesskab med de andre elever på dit hold

Det hele foregår på en 2-årig uddannelse (9 ugers skole undervejs). Starter du via Ny Mesterlære efter 9./10. klasse, tager uddannelsen 3 år.

Hold dine karrieremuligheder åbne
Du behøver ikke vide, hvor du ender – en elevuddannelse i MENY Søborg åbner mange døre.

Du kan fx:
• Læse videre på vores Akademiuddannelse i Retail
• Arbejde dig op i butikken og blive salgsleder, souschef eller købmand
• Fortsætte din karriere i Dagrofa inden for fx indkøb, HR, marketing eller projektledelse

Krav for optag
• Ny Mesterlære (9./10. klasse) = 3 år
• Grundforløb 2, HHX eller HTX/HF/STX (+ 5 ugers kursus) = 2 år

Send din ansøgning til MENY Søborg
Hvis du synes, at elevstillingen lyder som noget for dig, så send os en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat.

Du er også meget velkommen til at ringe til os i MENY Søborg, hvis du har spørgsmål til uddannelsen.

Application due
19-12-2025

Workplace
Region Hovedstaden

Contact
Simon Mikkelsen
Købmand
39 56 04 85 (tast 4)


Share

Follow us

Billede