SPAR Glostrup
Er du vild med mad, mennesker og ledelse? Så har du nu en unik mulighed for at blive delikatesseleder hos SPAR Glostrup

Vi søger lige nu en engageret og ambitiøs delikatesseleder, der har lyst til at stå i spidsen for vores delikatesse - og samtidig gribe en helt særlig mulighed.

Ud over en stærk og velfungerende delikatesseafdeling rummer stillingen nemlig også en tilknyttet café med egne lokaler. For den rette, kreative sjæl giver det mulighed for at skabe noget helt unikt: gode måltider, hyggelig stemning og et samlingspunkt for både gæster og kollegaer.

Her handler det ikke kun om god smag og kvalitet, men også om lederskab, idéer og lysten til at udvikle noget, man kan være stolt af.

Dine primære ansvarsområder vil bl.a. være:

  • Daglig ledelse og drift af delikatesseafdelingen
  • Fremstilling af smørrebrød, sandwich, færdigretter og måltidsløsninger med fokus på kvalitet og indtjening
  • Sikre en indbydende, inspirerende og salgsstærk disk
  • Udvikling og udnyttelse af caféens potentiale i samspil med mig og teamet
  • Sikre højste standard for fødevaresikkerhed, hygiejne og egenkontrol
  • Oplæring, motivation og udvikling af afdelingens medarbejdere
  • Planlægning, struktur og overblik i en travl hverdag
  • Bidrage aktivt med idéer til sortiment, koncepter og kundeoplevelser

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra delikatesse, slagter, café, kantine eller lignende (gerne med ledelsesansvar)
  • Trives i en lederrolle og tager naturligt ansvar for både mennesker og resultater
  • Er kvalitetsbevidst og brænder for mad, service og gode oplevelser
  • Har en kreativ tilgang og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Er struktureret, handlekraftig og god til at bevare overblikket
  • Har lyst til at sætte dit præg og udvikle en afdeling, og en café med stort potentiale

Vi tilbyder:

  • En lederstilling som delikatesseleder i SPAR Glostrup
  • En unik mulighed for at arbejde med både delikatesse og café i egne lokaler
  • Løn efter kvalifikationer samt bonusordning for den rette kandidat
  • En stilling på 37 timer om ugen med fleksibilitet
  • Stor frihed under ansvar og mulighed for at forme din egen hverdag
  • Et stærkt fællesskab, god sparring og en arbejdsplads med højt engagement
  • Gode arbejdsforhold, personalegoder og mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling

Du bliver en del af noget større 
Når du arbejder i SPAR Glostrup bliver du samtidig en del af Dagrofa - en af Danmarks største fødevarevirksomheder. Vores igangværende strategi hedder Gro’27, og navnet kommer ikke tilfældigt: det er vores måde at sige, at vi vokser - sammen

Vi tror på frihed til at tænke selv, tage ansvar og handle lokalt. Vi løfter i fællesskab og arbejder målrettet for at skabe både forretningsmæssig og menneskelig udvikling. Vi gør det ikke som alle andre. Vi gør det på vores måde - og vi håber, du vil være med. 

Vil du med på holdet? 
Stillingen besættes, når vi finder det rette match. Vi venter gerne, hvis det er dig, vi mangler. 

Har du spørgsmål, så tag endelig fat i mig, eller kig forbi butikken til en snak. 

Stillingsopslaget er aktivt, så længe muligheden er åben - så søg hellere i dag end i morgen. 

Alle henvendelser behandles fortroligt. 

De bedste hilsner 
Niclas Hemmingsen
Selvstændig købmand, SPAR Glostrup

Application due
31-01-2026

Workplace
Region Hovedstaden

Contact
Niclas Hemmingsen
Købmand
43 45 16 48


Share

Follow us