Har du lyst til at arbejde i en branche, hvor tempoet er højt, og hvor dagene aldrig er helt ens? Trives du i kundekontakt, tager ansvar og møder stabilt og serviceminded på arbejde? Så kan du være den kollega, vi søger.
En anderledes form for kundekontakt
Hos Dagrofa Foodservice arbejder vi med B2B‑kunder inden for catering og foodservice. Du vil derfor møde professionelle kunder, som ofte søger sparring og hjælp til at finde de rette varer. At levere god service og skabe gode relationer er en vigtig del af din rolle.
En hverdag med samarbejde og service
I vores team hjælper vi hinanden, hvor der er brug for det. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af:
- Vareopfyldning og trimning af hylder
- Kundebetjening i butik og ved kassen
- At sikre et pænt, rent og indbydende butiksmiljø
- Modtagelse af tom emballage
- Opgaver forbundet med den daglige drift
Er det dig, vi leder efter?
Vi ser gerne, at du:
- Er over 18 år
- Er ansvarsbevidst og klar til at tage fat
- Har sans for struktur, orden og god service
- Trives i teamwork og udviser fleksibilitet
- Møder kunderne med et smil og en positiv tilgang
- Er stabil og har lyst til at være en del af teamet i minimum et år
Arbejdstid
Stillingen er på ca. 5 timer om ugen, primært i weekenden, men der er mulighed for ekstra vagter på hverdage ved ferie, sygdom og spidsbelastning.
Vi tilbyder
- Et godt og trygt arbejdsmiljø
- Et team af engagerede og hjælpsomme kolleger
- Spændende og varierede arbejdsopgaver
- Grundig oplæring i alle relevante opgaver
- Mulighed for ekstra vagter i perioder
Arbejdssted
Dagrofa Foodservice Elmesvinget 39, 4200 Slagelse
Interesseret?
Send din ansøgning via linket nedenfor snarest muligt. Samtaler afholdes løbende, og vi lukker annoncen, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Kim Zartov – tlf. +45 25 18 75 12