Er du klar til at arbejde i en branche med højt tempo, varierende opgaver og masser af kundekontakt? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye salgsassistent. Hvis du trives med ansvar, er fleksibel og mødestabil samt motiveres af at give god kundeservice, så glæder vi os til at høre fra dig.
Dagrofa Foodservice Næstved søger en fuldtidsmedarbejder til 37 timer om ugen, som kan indgå i et engageret team, der hver dag arbejder for at give vores kunder den bedste oplevelse.
Hos Dagrofa Foodservice arbejder vi som ét samlet team. Det betyder, at vi hjælper hinanden og løfter i flok – uanset om det gælder vareopfyldning, kundebetjening eller modtagelse af tomemballage. Du skal derfor trives med alsidige arbejdsopgaver og tage aktivt del i de daglige rutiner.
Dine primære opgaver vil være:
- Vareopfyldning og trimning af hylder
- Sikre et pænt, ryddeligt og inspirerende butiksmiljø
- Kundebetjening – herunder kasseekspedition
Om dig
- Du har interesse for – og gerne erfaring med – butiksarbejde
- Du er ansvarsbevidst og trives med at tage fat, hvor der er behov
- Du har gode samarbejdsevner og forstår værdien af teamwork
- Du kan levere en imødekommende og professionel kundeservice
- Du er stabil, positiv og møder på arbejde med godt humør
Vi tilbyder
- Et engageret og hjælpsomt team af kolleger
- Et spændende job i et godt og uformelt arbejdsmiljø
- Grundig oplæring i alle relevante arbejdsopgaver
- Mulighed for ekstravagter
Generelt
Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejde hver 4. weekend og ønskes besat snarest muligt.
Arbejdssted
Dagrofa Foodservice, Glarmestervænget 2, 4700 Næstved
Interesseret?
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Butikschef Michael Find Poulsen på tlf.: +45 25 18 75 03
Send din ansøgning via linket nedenfor hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.