Bliv en del af den største MENY i kæden
MENY Kalundborg er den største MENY-butik i Danmark – og bageriet er en vigtig del af butikkens identitet. Butikken ejes og drives at købmændene Peter Egebæk og Michael Rasmussen samt deres stærke team af MADarbejdere
Her driver vi et moderne bageri med egen produktion, hvor vi hver dag arbejder med godt håndværk, gode råvarer og produkter lavet fra bunden.
Nu søger vi en bagermester, der vil stå i spidsen for bageriet og være med til at udvikle både mennesker, håndværk og sortiment.
En ledelsesrolle med fokus på mennesker.
Som bagermester får du ansvaret for et stærkt team bestående af 10 bagere og konditorer samt 2 elever samt et bageriudsalg med 6 fastansatte medarbejdere.
Din vigtigste opgave bliver at samle, udvikle og motivere teamet, så bageriet fortsat leverer høj kvalitet og gode oplevelser til butikkens mange kunder.
Du vil blandt andet arbejde med:
- Ledelse og udvikling af bageriets medarbejdere
- Planlægning og koordinering af produktionen
- Sikring af kvalitet og godt håndværk i hele sortimentet
- Udvikling af nye produkter og sæsonvarer
- Samarbejde tæt med butikkens ledelse om den fortsatte udvikling af bageriet
Vi leder efter dig, der
- Er uddannet bager
- Har erfaring med ledelse eller ansvar i et bageri
- Brænder for godt håndværk og høj kvalitet
- Har lyst til at arbejde med mennesker og udvikle et stærkt team
- Trives i en butik med højt tempo og store ambitioner
Derfor er MENY Kalundborg noget særligt
Som bagermester bliver du en del af en butik med høj aktivitet, stærk faglighed og store ambitioner. Her er bageriet en central del af butikken – og du får mulighed for at sætte dit præg på både teamet, produktionen og udviklingen af sortimentet. Du vil indgå i butikkens ledergruppe
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre mere om, hvad du kan bidrage med i MENY Kalundborg. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte købmand Michael Rasmussen på tlf.: 41905584 eller mail Michael.Rasmussen@meny.dk