Vil du være med til at sætte retningen for informationssikkerhed i en kompleks og forretningskritisk IT-organisation? Og kan du omsætte informationssikkerheden til reel, målbar praksis – ikke kun politikker og dokumentation? Så er det måske dig, vi leder efter.
Hos Dagrofa IT søger vi en Compliance Specialist, der vil være med til at sikre, at vores sikkerhedskontroller er implementeret, fungerer i praksis og løbende forbedres. Du får en central rolle i at drive compliance og ISMS-aktiviteter i tæt samarbejde med IT og sikkerhedsteamet.
Om rollen
Som Security Compliance Specialist hos Dagrofa får du ansvar for vores compliance-program inden for informationssikkerhed. Dit fokus er at sikre, at kontroller ikke blot er defineret, men implementeret, efterleves og skaber reel værdi.
Du bliver en del af IT-sikkerhedsteamet og refererer direkte til IT-sikkerhedschefen. Du vil arbejde tæt sammen med IT Sikkerhedschefen og Dagrofa IT om at drive de årlige ISMS-aktiviteter, sikre overensstemmelse med NIST CSF 2.0 og NIS2 samt løbende forbedre vores samlede sikkerhedsniveau.
Rollen er hands-on og operationel med reel indflydelse. Du har ansvar for at holde compliance-aktiviteterne på sporet året rundt og sikre at informationssikkerhed er integreret i den daglige drift – ikke kun dokumenteret.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte
- Drive den årlige compliance- og ISMS-cyklus, herunder risikovurderinger, politikreviews, adgangsreviews, opfølgning på træning samt ledelsesrapportering
- Arbejde tæt sammen med Dagrofa IT for at verificere, at sikkerhedskontroller er teknisk implementeret og fungerer efter hensigten
- Vedligeholde og opdatere risikoregistret samt sikre aktiv risikohåndtering
- Understøtte overensstemmelse med NIST CSF 2.0, NIS2 og ISO 27001
- Deltage i sikkerhedsvurderinger og penetrationstests samt understøtte afhjælpende tiltag
- Understøtte beredskabs- og kontinuitetsarbejde
- Bidrage til sikkerhedsrapportering til ledelse og bestyrelse i samarbejde med IT Sikkerhedschefen
Hvem er du?
Du er en struktureret og proaktiv informationssikkerhedsprofil, som trives med ansvar og får ting til at ske. Du arbejder selvstændigt, men samarbejder naturligt med IT, ledelse og øvrige interessenter. Du kommunikerer klart og professionelt og sætter en ære i at levere praktisk og værdiskabende sikkerhedsarbejde af høj kvalitet.
Vi forestiller os, at du har
- Flere års erfaring med informationssikkerhed, compliance eller IT-sikkerhed
- Solid praktisk erfaring med rammeværk som NIST CSF, ISO 27001 eller tilsvarende
- Evnen til at omsætte compliance-krav til konkrete og handlingsorienterede opgaver
- Erfaring med tæt samarbejde med IT-teams om validering af implementerede kontroller
- Stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner i Dansk
- En kvalitetsbevidst og detaljeorienteret tilgang samt en stærk ansvarsfølelse
Vi tilbyder
Et selvstændigt ejerskab for informationssikkerhedens compliance- og ISMS-setup.
Tæt samarbejde med IT-sikkerhedschefen og direkte påvirkning af sikkerhedsniveauet i Dagrofa.
Mulighed for at arbejde praktisk med NIS2, NIST CSF 2.0 og modenhedsløft – ikke kun rapportering.
En rolle med synlighed over for ledelse og bestyrelse.
Fleksibel arbejdsform med base i Ringsted og mulighed for arbejde fra Ishøj.
Om Dagrofa IT
Dagrofa er på en spændende udviklingsrejse, og her er Dagrofa IT en vigtig nøglespiller. Vores vigtigste opgave er at understøtte hele Dagrofa-koncernen med innovative og stabile IT-løsninger, der understøtter de forretningsmæssige målsætninger.
Hos Dagrofa IT får du muligheden for at være en del af en dynamisk organisation i vækst med passionerede kolleger, der arbejder tæt sammen for at skabe værdi for hele koncernen.
Vi tror på innovation, samarbejde og ikke mindst personlig og faglig udvikling, og hos os får du både indflydelse og ansvar, og en mulighed for at forme fremtiden for Dagrofa, samtidig med at du bliver del af et spændende og højt fagligt miljø.
Har du lyst til at læse mere om vores netop lancerede strategi Gro’27, så læs mere her: Strategi - Dagrofa. Og er du nysgerrig på kulturen i Dagrofa, så læs mere her: vores måde
Send din ansøgning hurtigst muligt
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hellere i dag end i morgen. Vores ambition er nemlig, at du starter hurtigst muligt, så derfor behandler vi ansøgninger og afholder samtaler løbende.
Har du spørgsmål eller ønsker at høre mere om jobbet, er du velkomment til at kontakte IT-sikkerhedschef, Niels Holm mobil +45 53 74 60 43.
Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i IT i Dagrofa!