Er du under 18 år og klar på at tage det første skridt ind i arbejdslivet, i et job på ca. 30 timer om ugen?
Måske tænker du: "det er jo bare et fritidsjob."
Men her hos os i SPAR Broby får du ikke bare vagter, du får et job, der gør en forskel. For dig. For os. Og for alle de mennesker, der handler i butikken hver dag.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode - sådan gør vi det hos SPAR, og det kalder vi 'vores måde'.
Et job med mening
Du bliver en del af et team i en lokal butik, som drives af en købmand. Det betyder, at du ikke arbejder i en ”anonym kæde”, men i en butik med personlig ledelse og stærke værdier.
Her kender vi hinanden, og her bliver du set - både som medarbejder og menneske.
Stillingen er på ca. 30 timer om ugen og passer godt til dig, der f.eks.:
- Har sabbatår
- Er færdig med 9. eller 10. klasse
- Eller er du i tvivl om din næste retning
Dine arbejdsopgaver kan f.eks. være:
- Kassebetjening og kundeservice
- Vareopfyldning og trimning
- Rengøring og oprydning
- Hjælpe med at gøre butikken klar til åben/eller luk
- Sikre, at butikken altid ser flot og indbydende ud
- Skabe god stemning, både over for kunder og kollegaer
Du får selvfølgelig grundig oplæring, og vi hjælper dig godt i gang. Hos os handler det ikke om at kunne det hele fra dag ét, men om at have lysten og viljen til at lære.
Hvad får du med dig?
- Et godt og stabilt første job
- Erfaring og kompetencer, du kan bruge resten af livet
- Fast løn hver måned
- Nye kollegaer og venskaber
- En oplevelse af, at du gør en forskel
Vi håber, at du:
- Er under 18 år (16–17 år)
- Har lyst til at arbejde ca. 30 timer om ugen
- Er frisk, mødestabil og klar på at tage ansvar
- Har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok
- Kan arbejde dag, aften, i weekender og i ferieperioder
Små ting, der giver store bonuspoint :-)
- Du har humor og bidrager med god energi
- Du tager initiativ og får ting fra hånden
- Du kunne have interesse i at arbejde med sociale medier
- Du kan lide at gøre ting færdige, og gøre dem ordentligt
Ansøg på den måde, der passer dig!
Det vigtigste for os er ikke formatet, men at vi får lov at møde dig.
Fortæl os:
- Hvorfor du gerne vil have jobbet
- Hvad du gerne vil lære
- Hvad du håber at få ud af det
Om du sender en video, skriver et par linjer, kigger forbi butikken eller gør noget helt andet, det er op til dig.
Vi glæder os til at høre fra dig!