Få en karriere fyldt med muligheder
Hvad vil du gerne arbejde med i fremtiden?
Vælg en uddannelse i MENY, der åbner døre – og start din rejse i en af vores butikker i Jylland.
Hvis du hellere vil bevæge dig end at sidde stille, drømmer om fede oplevelser og vil være en del af et stærkt fællesskab, så er en elevuddannelse i MENY måske lige dig.
Gør din passion til din karriere
Vi vil gerne vide, hvad du laver i din fritid. For vi tror på, at dine interesser og din personlighed er det, der gør dig til en stærk elev.
Om du går op i sport, kreativitet eller noget helt tredje, hjælper vi dig med at omsætte det til styrker i en uddannelse med fokus på salg, mad og mennesker.
Du behøver ikke have alle svarene på forhånd – dem finder vi sammen.
En uddannelse fyldt med oplevelser
Som elev i MENY får du en solid uddannelse inden for retail – med fokus på at skabe gode kundeoplevelser.
Du bliver en del af hverdagen i en af vores butikker, hvor du arbejder med service og MADoplevelser sammen med dygtige MADarbejdere – og samtidig går du i skole med andre elever fra MENY og Dagrofa.
I butikken får du bl.a.:
• Opbakning og sparring fra engagerede kollegaer
• Ansvar og mulighed for at blive en vigtig del af driften
• En hverdag med tempo, variation og udvikling
• Løn under uddannelsen (markant mere end SU)
• Et stærkt fællesskab – og kollegaer, der har det sjovt sammen
Du kommer fx til at lære om:
• Sociale medier
• Salg og kundeservice
• Indretning og butiksoptimering
• Produktkendskab
• Klima og bæredygtighed
På skolen får du bl.a.:
• Undervandsjagt i våddragt med harpun – vi kalder det Dyk og Pløk
• Madlavning over bål og i køkken med en Michelinkok
• En hel dag dedikeret til sociale medier
• Studietur til udlandet
• Produktsmagninger med leverandører
• Et stærkt fællesskab med de andre elever
Hold dine muligheder åbne
Uddannelsen varer typisk 2 år (med 9 ugers skole). Starter du via Ny Mesterlære efter 9./10. klasse, varer den 3 år.
Når du er færdig, står mange døre åbne:
• Læs videre på Akademiuddannelse i Retail
• Bliv leder i butik – fx salgsleder, souschef eller butikschef
• Gør karriere i Dagrofa inden for fx indkøb, salg eller projektledelse
Krav for optag
• Ny Mesterlære (9./10. klasse) = 3 år
• Grundforløb 2, HHX eller HTX/HF/STX (+ 5 ugers kursus) = 2 år
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi ansætter elever til flere af vores MENY-butikker i Jylland.
I din ansøgning må du meget gerne skrive, hvilke butikker du kan se dig selv i som vores nye salgsassistentelev.