Kan du lide at lave mad og er du klar til en hverdag fyldt med gode kundeoplevelser, stærkt kollegialt sammenhold og spændende MADoplevelser? Så er du måske den Delikatesseassistent, vi søger!
Velkommen til MENYs Køkken i MENY Låsby
I MENY kalder vi vores medarbejdere for MADarbejdere, og i MENY vil du møde dygtige MADarbejdere, der brænder for mad og gode råvarer. Du behøver ikke nødvendigvis være et naturtalent fra dag ét – vi hjælper og støtter hinanden. Vi udvikler os sammen og tilbyder et grundigt introduktionsforløb med god kollegial sparring, så du hurtigt bliver en del af fællesskabet i MENY Låsby.
Du skaber kvalitet i køkkenet og ved disken
Som Delikatesseassistent vil du få mulighed for at prøve lidt af hvert. Du vil primært fokusere på produktionen af friske måltidsløsninger i køkkenet og samtidig være med til at udvikle nye retter, så vi altid matcher vores kunders behov.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Deltage i den daglige produktion og kundebetjening
- Sikre, at vores stærke koncepter, egenkontrol og faste rutiner overholdes
- Bidrage til udvikling af nye retter og måltidsløsninger
- Indgå i et team, hvor kvalitet og god kundeservice er i fokus
Vi er arbejdspladsen, du glæder dig til at møde ind til
MENY skal ikke kun være et godt sted at handle – det skal også være en arbejdsplads, hvor tiden flyver, fordi du har det sjovt og bliver udfordret. Det er en kultur, du selv er med til at forme, for vi giver vores MADarbejdere plads til at være kreative, udfordre os og dele gode idéer. Du vil tydeligt mærke, at dine kolleger er engagerede og passionerede omkring det, de laver.
Vi byder alle typer velkommen
- Har du erfaring med mad, fx som delikatessemedarbejder, fra en restaurant, kantine, eller i et køkken? Så er det et plus!
- Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mad, kunder og blive vores nye MADarbejder.
Hvis du kan se dig selv som vores nye MADarbejder, glæder vi os til at høre fra dig og finde ud af, hvorfor du er den rette til jobbet.
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt – alt efter hvad du ønsker.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette til jobbet.
Vi glæder os til at høre fra dig!