Middelfart Lager
Dagrofa Foodservice i Middelfart søger 2 lagermedarbejdere til 4-dages arbejdsuge

Har du det godt i en aktiv arbejdsdag med højt tempo, og motiveres du af at bidrage til gode kundeoplevelser? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos Dagrofa Foodservice har vi stor fokus på trivsel, et sikkert og sundt arbejdsmiljø samt en åben og ærlig dialog på tværs af organisationen. Vi søger netop nu to engagerede og pålidelige lagermedarbejdere, der ønsker at blive en del af vores lagerteam i Middelfart.

Om stillingerne

Der er tale om to fuldtidsstillinger, hvor dine primære opgaver vil være genopfyldning af fødevarer samt kørsel med reachtruck.

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, fordelt på fire arbejdsdage fra mandag til torsdag. Arbejdstiden er fra kl. 10.00 til 20.00.

Som vores nye kollega bliver du en del af en travl hverdag, hvor samarbejde og fælles ansvar er nøglen til succes. Du får hurtigt selvstændige opgaver og forventes at kunne bevare overblikket – også når tempoet er højt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en god fysik og trives i et job med bevægelse
  • Prioriterer sikkerhed højt – for dig selv såvel som for dine kollegaer
  • Arbejder struktureret og tager ansvar for egne opgaver
  • Er mødestabil, engageret og en holdspiller

Truckcertifikat er et krav til stillingen. Erfaring med truckkørsel er en klar fordel, da reachtruck anvendes dagligt. Har du desuden lastbilkørekort, ser vi det som et ekstra plus.

Det tilbyder vi

Du bliver en del af et engageret og kompetent team i en uformel kultur, hvor der stilles krav – men også gives plads. Vi arbejder målrettet med kvalitet i både opgaveløsning og leverancer og har høje ambitioner på vegne af vores kunder.

Hos os kan du forvente et dynamisk arbejdsmiljø med attraktive personalegoder, godt kollegaskab og en hverdag, hvor samarbejde, humor og høj faglighed går hånd i hånd.

Vi gør det på vores måde

I Dagrofa gør vi tingene på vores måde. Det betyder, at vi har klare forventninger til hinanden, tager ansvar for fællesskabet og arbejder målrettet mod dagens mål. Der er kort fra idé til handling, og vi opfordrer alle til at bidrage med input og forbedringsforslag. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem fællesskab, frihed og ansvar – til glæde for både medarbejdere og kunder.

Arbejdssted

Dagrofa Foodservice
Langelandsvej 17
5500 Middelfart

Ansøgning

Kan du genkende dig selv i ovenstående, ser vi frem til at modtage din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og afslutter rekrutteringen, når de rette kandidater er fundet.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte driftsleder Kenneth Schierbeck Kottal på telefon 31 14 44 90.

Bemærk, at du i forbindelse med en eventuel samtale skal kunne fremvise en straffeattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Application due
07-09-2026

Workplace
Region Syddanmark

Contact
Kenneth Schierbeck Kottal
Driftsleder
+4531144490


Share

Follow us