|
Vi har travlt i vores store og succesfulde delikatesse/ferskvareafdeling, MENY´s Køkken
Vil du være vores nye medarbejder, samt bidrage til ledelsen af afdelingen og være en del af vores succes?
Du bliver delikatesselederens nærmeste sparringspartner og træder til som stedfortræder, når lederen ikke er til stede.
Vi har brug for en udadvendt og kundevenlig delikatesseassistent. Din baggrund er ikke det afgørende for os. Det er din passion for mad til gengæld.
Du skal være med til at inspirere vores kunder, motivere vores personale og til at skabe en flot og indbydende delikatesseafdeling
Godt håndværk, faglig stolthed og madglæde
Din indgangsvinkel til jobbet kan være bred og du kan have erfaring fra mange brancher fx restauration, delikatesse, kantine, detail, køkken eller noget helt andet.
Som person er du pligtopfyldende, ansvarsbevidst, initiativrig, brænder for gode råvarer og elsker mad. I øvrigt kan du genkende dig selv ved, at:
- du kan tage ansvar, er fleksibel, udadvendt, kvalitetsbevidst og sætter høje standarder for hygiejne.
- du ønsker at betjene alle vores kunder, give dem god vejledning og skabe gode og inspirerende købsoplevelser.
- du arbejder effektivt og kvalitetsbevidst i en tempofyldt hverdag.
Dine arbejdsopgaver er blandt andet, at:
- være med til at producere og udvikle nye retter og måltidsløsninger
- sikre at vores stærke koncepter, egenkontrol og faste rutiner overholdes
- deltage i den daglige produktion og kundebetjening
- Være stedfortræder for vores Delikatesseleder
Synes du ovenstående lyder spændende så send din ansøgning via linket her på siden snarest muligt, da vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet de rette til jobbet.
Vil du have yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte; Slagtermester Brian Gram 2238 7856.
Vi glæder os til at høre fra dig.
|