Kan du få mennesker med dig? Har du blik for, hvordan en drift hænger sammen – og bliver du motiveret af at se, hvor meget bedre I kan gøre det i morgen? Så kan det meget vel være dig, vi leder efter.
Som driftleder på natholdet får du ansvaret for, at vi kommer stærkt fra start. At medarbejderne ved, hvad der skal ske, at varerne kommer godt gennem huset, og at I får skabt det flow og den fremdrift, der giver dagholdet de bedste forudsætninger for at bygge videre, når de tager over.
Kort sagt: I sætter retningen for resten af driftsdøgnet. Og det kræver en leder, der både kan få mennesker med sig og har blik for den samlede drift.
Du skal først og fremmest være god til mennesker
Du får ledelsesansvaret for 30-40 medarbejdere, og vi tror på, at god drift begynder med god ledelse.
Du er synlig og tilgængelig, skaber relationer og får mennesker med dig. Du bidrager til en kultur, hvor man tager ansvar for sin egen opgave og samtidig giver en hånd til kollegaen ved siden af.
Du behøver ikke være den højeste stemme i rummet. Men du skal kunne sætte retning, stå ved dine beslutninger og tage de svære samtaler, når de er nødvendige.
Et lager i bevægelse
Der sker meget i Ringsted lige nu. Vi er i gang med en omfattende automatisering af vores lager, hvor nye teknologier, processer og arbejdsgange skal spille sammen med både den eksisterende drift og de mennesker, der hver dag får varerne gennem huset.
Som ny driftleder kommer du derfor ind på et spændende tidspunkt. Du bliver tæt på transformationen og får mulighed for at være med til at få den nye teknologi til at fungere i virkeligheden – samtidig med at du skaber ro, retning og tryghed for dit hold.
Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Du får et grundigt onboardingforløb, hvor du lærer vores mennesker, drift og automatisering at kende. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærer hurtigt og har lyst til at forstå, hvordan tingene hænger sammen.
Du skal have lyst til at gøre driften bedre
Vi leder efter dig, der har noget ærgerrighed på dit holds vegne. Du stiller ikke bare spørgsmålet: Kom vi igennem natten? Du er også nysgerrig på, om I kunne have gjort det bedre.
Hvor bruger vi vores timer bedst? Hvor opstår flaskehalsene? Hvad koster vores løsninger? Og hvor kan vi skrue på noget, så vi i morgen leverer lidt bedre end i dag?
Du skal have lyst til at jagte de forbedringer. Ikke for et regnearks skyld, men fordi du motiveres af at skabe resultater og flytte noget sammen med dit hold.
Måske kender du den drivkraft fra konkurrencesport. Måske fra dit arbejdsliv eller noget helt tredje. Det vigtige er, at du kan lide at sætte barren højt, arbejde målrettet efter den – og ikke slår dig til tåls med "godt nok", hvis du kan se, at noget kan gøres bedre.
Du kommer måske fra logistik eller produktion og kender til deadlines, flow og afhængigheder. Erfaring med LEAN, KPI'er eller procesoptimering er en fordel, men ikke afgørende. Vi skal nok lære dig vores værktøjer og processer.
Hvad får du hos os?
Du får et lederjob med reel betydning og mulighed for at sætte dit aftryk på både mennesker, drift og fremtidens lager.
Du bliver en del af et lederteam med seks kolleger og refererer til terminalchef Lars Christensen. Vi sørger for en grundig introduktion, så du kommer godt fra start.
Din primære arbejdstid er kl. 22.00-06.00, og der vil indimellem være møder og aktiviteter i dagtimerne.
Har du lyst til at stå i spidsen for natholdet – og være med til at forme den måde, vi driver lager på i fremtiden?
Så vil vi rigtig gerne høre fra dig. Du behøver ikke kunne sætte flueben ved alt. Hvis du kan se dig selv i opgaven og har lyst til at gøre en forskel sammen med os, håber vi, du søger.
Du er velkommen til at kontakte Terminalchef Lars Christensen på telefon 22226568, hvis du har spørgsmål.
Vi glæder os til at læse din ansøgning!