Til vores butik i Næstved søger vi lige nu en viljestærk og relations skabende butikschef, som vil være med til at skabe mersalg og udvikle vores kunde portefølje samtidig med at den daglige drift skal håndteres i butikken.
I Dagrofa Foodservice står vi bag 30 Cash & Carry-butikker over hele landet. Vi har en vision om at være den foretrukne fødevarepartner for de professionelle køkkener i Danmark. Vores vision understøttes af en ambitiøs vækststrategi og et stærkt og dedikeret fokus på kunder og relationer.
Dedikeret butikschef, der arbejder med synlig ledelse, nærvær og godt købmandskab
Som den nye butikschef vil det være din fornemmeste opgave at gå forrest og skabe en stemning i butikken, der inspirerer medarbejderne til at løfte og efterleve vores vision samt strategi. For at lykkes i jobbet er det afgørende, at du driver udviklingen i butikken med sikker hånd, samt har fokus på at skabe de nødvendige relationer med både eksisterende og potentielle nye kunder. Du ved, at den gode relation er altafgørende for succes.
Dine arbejdsopgaver vil primær bestå af:
- Personaleledelse herunder arbejde med alt fra vagtplanlægning til medarbejdernes trivsel og udvikling
- Salgsoptimering i butikken og sikre, at butikken altid er salgsklar
- Personligt og opsøgende salg i lokalområdet
- Rapportering og forretningsanalyse
- Daglige driftsopgaver - varebestilling, minimering af spild, salgsoptimering m.m.
- Opfølgning på rutiner herunder egenkontrol
- Samarbejde med salgskonsulenter i udkørende salg
Faglige og personlige kompetencer:
- Gerne kendskab til Foodservice branchen
- God forretningsforståelse samt butiksdrift
- Sans for både kundeservice og udvikling af butik
- Er motiverende som leder og kan præge samt udvikle dine medarbejdere
- Er engageret, resultatorienteret og opmærksom på, at de små ting, der gør forskellen mellem succes og fiasko
- Udviser ansvarlighed og er pligtopfyldende
Dit drive, erfaringer og ambitioner er yderligere egenskaber som skaber succes i jobbet. Vi tilbyder attraktive arbejdstider, en spændende og udfordrende rolle, hvor tingene går stærkt og gode personale ordninger.
Ansøgning
Send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt, da vi indkalder løbende til samtale og ansætter når vi har fundet den rette kandidat.
Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, inden du sender din ansøgning, er du velkommen til at kontakte salgschef Peter Kirk Elbrønd på mobilnr. 22773860.
Vi glæder os til at byde dig velkommen.