Legal & Compliance
Stud.jur./merc.jur.

Stud.jur./merc.jur. søges inden for fast ejendom og ejendomsinvestering

Vil du være en del af en juridisk afdeling inden for fast ejendom i et dansk administrationsselskab? Ønsker du et udfordrende og spændende studiejob med en unik berøringsflade til Blackstones verdensomspændende netværk? Så vil vi gerne høre fra dig.

Vi søger en ambitiøs og struktureret anden- eller tredjeårsstuderende til vores juridiske afdeling. Du vil som studerende bistå afdelingens jurister og advokater i opgaver inden for bl.a. lejeret, fast ejendom, selskabsret, forsikring og compliance. Det er ikke nogen forudsætning, at du har erfaring med disse retsområder.

Dine primære opgaver

Med reference til vores General Counsel vil du indgå i en centralt placeret afdeling i Kereby, hvor opgavestrømmen og ansvar, herunder samarbejdet med de øvrige afdelinger, kræver, at du har en grundig tilgang til dine arbejdsopgaver.

Du vil komme til at arbejde med både administrative og juridiske opgaver inden for fast ejendom og ejendomsinvestering, hvor håndtering af store mængder af data og sagsstyring er i højsædet. Dine opgaver vil bestå af:

  • Juridiske undersøgelser og udarbejdelse af juridiske dokumenter i form af lejekontrakter og andre aftaler.
  • Opdatering af juridiske sager i vores dokumenthåndteringsprogram, journalisering mv.

  • Løbende ad hoc-opgaver inden for lejeret, erhvervslejeret og entrepriseret.

  • Udarbejdelse af engelske breve og e-mails, herunder rapportering.

Arbejdstiden er ca. 15-20 timer om ugen, hvilket vi tilrettelægger i fællesskab, så det passer med dit studie. Vi tager naturligvis også hensyn til dine eksamensperioder.

Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du er social anlagt, udfører dine opgaver grundigt, arbejder selvstændigt og at du værdsætter både juridiske og projektorienterede arbejdsopgaver.

Du skal være omhyggelig, fokuseret og løsningsorienteret med gode kommunikationsevner i både skrift og tale. Du behersker dansk såvel som engelsk, hvilket er essentielt, da nogle af vores opgaver udføres på engelsk.

Det er vores ambition at finde en engageret stud.jur./merc.jur., der kan bidrage positivt til udviklingen af virksomheden, og du må derfor meget gerne interessere dig for de kommercielle aspekter i ejendomsbranchen.

Ansøgning og spørgsmål
Vi søger en stud.jur./merc.jur. eller lignende uddannelsesmæssig profil med tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder løbende samtaler og lukker stillingsopslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Theis Jacobsen, General Counsel, Attorney at Law, på tja@kereby.dk

Start date
Hurtigst muligt

Work hours
Arbejdstiden er ca. 15-20 timer om ugen. Vi tager naturligvis hensyn til dine eksamensperioder.

Position category
Legal & Compliance

Workplace
Studentermedhjælper

Contact
Theis Tanggaard Jacobsen 
General Counsel, Attorney at Law
 
 
 


Follow us