EDC Poul Erik Bech
Studentermedhjælper til vores boligbutik i Helsingør

Vi søger en engageret weekendvagt til vores velkørende boligbutik i Helsingør. Den rette kandidat er smilende, udadvendt og sikkert godt i gang med sin uddannelse som Finansøkonom eller Finansbachelor. Det kan også være, at du først skal studere til sommer? Vi er meget åbne - det vigtigste er, at du brænder for ejendomsmæglerbranchen, er serviceminded og initiativrig. Hvis du studerer på en videregående uddannelse hvor der også er indlagt en praktik, kan der også være mulighed for et praktikophold i butikken.

Arbejdstiden, som ligger primært i weekenden samt helligdage, er på ca. 6-8 timer ugentlig. Der vil muligvis også være timer om eftermiddagen i hverdagen, som ønskes dækket. Det er en fordel hvis du bor i nærområdet og deraf også har lokalkendskab, men ikke et krav.

Vi kan tilbyde en studierelevant stilling sideløbende med dit studie, hvor du vil få mulighed for at prøve dig selv af i en varieret hverdag med mange forskellige udfordringer, som matcher dine forventninger om at lære noget nyt.

Med en uddannelse som Finansøkonom eller Finansbachelor har du mange muligheder for ansættelse i EDC Poul Erik Bech. Det betyder, at du har jobmuligheder som mægler (både bolig og erhverv), købermægler, salgskoordinator, finansmedarbejder og ejendomsadministrator. En ansættelse som weekendvagt hos os kan være startskuddet på en spændende karriere i vores virksomhed som pt. har over 700 ansatte og er landsdækkende.

Fondsejet virksomhed
EDC Poul Erik Bech er for størstedelens vedkommende ejet af en almennyttig fond. Via overskuddet fra mæglervirksomheden støtter Poul Erik Bech Fonden primært foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Vores ønske er at være en aktiv bidragsyder til det lokalsamfund, som vi er en del af. Læs mere om fonden på www.poulerikbechfonden.dk

Din ansøgning
Din ansøgning og CV bedes sendt til os via 'Søg stillingen', som du finder her på siden. Din ansøgning vil naturligvis blive behandlet fortroligt.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte vores Talent Acquisition Manager, Morten Hurup Petersen på mobil 2045 5040 eller på mail mhp@edc.dk

Ansøgningsfrist: Du kan søge stillingen, så længe den er at finde på nettet. Vi har således ikke traditionelle ansøgningsfrister, men nedtager stillingen fra nettet, når den er besat.



Application due


Start date
Start hurtigst muligt

Work hours
8

Position category


Position type
Studiejob

Workplace
Helsingør, Danmark

Follow us

Contact
Morten Hurup Petersen 
Talent Acquisition Manager
+4520455040