Lærernes Pension
Lærernes Pension søger ny aktuar

Har du lyst til at blive en del af et pensionsselskab med højt fagligt vidensniveau? Lyder det attraktivt at arbejde bredt med mange spændende projekter i et mindre aktuarteam? Så læs videre her.

Hvad tilbyder vi?

Som aktuar i Lærernes Pension får du en alsidig, bred og ansvarsfuld rolle, hvor du i samarbejde med aktuarfunktionen og den ansvarshavende aktuar vil løfte opgaver indenfor alle discipliner på aktuarområdet. Vi er både produkt-, modeludviklings- og finansaktuariat – og ser gerne, at du er nysgerrig på det hele.

Vi er et lille team, der værdsætter faglighed, sparring og godt samarbejde. Vi er organiseret under økonomiområdet, og du vil få et naturligt og tæt samarbejde med risikostyringsafdelingen, samt med aktuarerne i Forca, der løfter selskabets driftsleverancer.

Du vil over tid blive involveret i:

  • Dataanalyse, estimation og databaseunderstøttelse
  • Regnskabsopgørelser og kontribution
  • Solvens II
  • ALM
  • Pensionsfremskrivninger
  • Produktudvikling
  • Bestyrelsesrapportering

Derudover vil du få fantastiske kollegaer i resten af huset og blive en del af en arbejdsplads, der også har et godt socialt miljø.

Om dig

Du har et par års erfaring som aktuar. Du er selvstændig, resultatorienteret og velstruktureret i din tilgang til opgaver, og du tager ansvar og bruger dine analytiske evner til at drive projekter fremad, så vi sikrer de bedste løsninger for vores medlemmer. Du vil gerne bidrage til udvikling og vedligeholdelse af afdelingens egenudviklede modeller, der primært er kodet i SQL, C# og R, og så har du interesse for programmering og vil gerne lære mere.

Derudover værdsætter du en uformel tone, høj faglighed og orden i penalhuset. Du er udpræget holdspiller med positiv tilgang, du er vedholdende og viser engagement.

Hvem er vi

Lærernes Pension tager sig af pensionsordninger for flere end 160.000 lærere. Vi forvalter en formue på cirka 150 milliarder kroner og har årlige indbetalinger på 6 milliarder kroner. Vi er dannet af aftalepartnere, og er sat i verden for at sikre pensionsdækning til lærerne.

Næste skridt

Hvis vi har vakt din nysgerrighed, så send os din ansøgning, vi indkalder løbende til samtale og fjerner opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ansvarshavende aktuar, Marie-Claire Reffs på tlf. 21387065 eller mail: mcre@lppension.dk. Du kan også kigge på vores hjemmeside lppension.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Position category


Position category
Aktuariat

Workplace
Hellerup

Contact
Marie-Claire Reffs


Follow us