LHR-Primær
Head of Sales & Marketing

Vil du sætte retningen for den næste vækstrejse hos Fremco?

Hos Fremco A/S i Frederikshavn søger vi en Head of Sales & Marketing, der kan sætte retningen for vores salgs- og marketingindsats og samtidig være en stærk og nærværende leder for et kompetent team.

Fremco er netop gået ind i et generationsskifte, hvor Morten Fosgrau har overtaget rollen som administrerende direktør efter Kim Carlsen. Det markerer begyndelsen på en ny fase for Fremco – med respekt for den historie og de værdier, virksomheden er bygget på, men samtidig med ambitioner om fortsat udvikling og vækst.

Fremco tror på, at den bedste forretning skabes gennem stærke partnerskaber. Derfor er vores ambition at være den bedste partner for vores kunder, forhandlere og samarbejdspartnere.

Som Head of Sales & Marketing får du en central rolle i at omsætte den ambition til kommercielle resultater.

Du bliver en del af Fremcos ledergruppe med reference til administrerende direktør Morten Fosgrau. Du får det overordnede ansvar for Sales & Marketing og bliver samtidig en vigtig drivkraft i udviklingen af Fremcos internationale forretning.

Du kommer til at stå i spidsen for et salgsteam og eksterne salgskonsulenter. Teamet er selvkørende, kompetent og vant til at tage ansvar, og din opgave bliver derfor ikke at detailstyre – men at skabe retning, prioritere, udvikle og sikre, at vi sammen når i mål. Du får samtidig et tæt samarbejde med resten af ledergruppen og kolleger på tværs af organisationen.

Ansvarsområder
Du får både et strategisk og operationelt ansvar for Fremcos kommercielle udvikling

Dine vigtigste opgaver bliver blandt andet at:

  • Udvikle og eksekvere Fremcos salgs- og marketingstrategi
  • Sætte en klar kommerciel retning og omsætte strategiske mål til konkrete resultater
  • Lede, udvikle og motivere Sales & Marketing-teamet
  • Have det overordnede ansvar for Fremcos internationale forhandler- og distributørnetværk
  • Udvikle eksisterende forhandlere og identificere nye strategiske samarbejdspartnere
  • Udarbejde og følge op på business plans og konkrete handlingsplaner med forhandlerne
  • Drive markedsudvikling på eksisterende og nye markeder
  • Have særligt fokus på fortsat vækst på det nordamerikanske marked
  • Følge op på salgsperformance, pipeline, aktiviteter og KPI’er
  • Sikre et velfungerende CRM-system og et stærkt kommercielt datagrundlag
  • Sikre løbende udvikling af salgsprocesser, værktøjer og arbejdsmetoder
  • Bidrage aktivt til Fremcos samlede strategi som medlem af ledergruppen
  • Sikre, at salgsaktiviteter, kontrakter og forsendelser sker i overensstemmelse med gældende lovgivning og god forretningsetik.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en merkantil uddannelse og gerne erfaring fra en international B2B-virksomhed – meget gerne med tekniske produkter, hvor salg gennem distributører, forhandlere eller andre salgskanaler har været en væsentlig del af forretningsmodellen. Har du allerede ledelseserfaring, er det naturligvis en fordel, men vigtigst er dit drive, dine ambitioner og lysten til at skabe resultater sammen med andre.

Du har erfaring med eksport og internationalt salg, gerne fra flere af Fremcos vigtigste geografiske markeder – herunder Europa, Nordamerika og Fjernøsten

Det er en fordel, hvis du har erfaring med:

  • Opbygning og udvikling af nye markeder
  • Strategisk salgsplanlægning og eksekvering
  • Ledelse af kommercielle teams
  • Business plans, performance management
  • CRM og datadrevet salgsstyring
  • Forhandling af internationale aftaler og kontrakter

Som leder er du åben, ærlig og direkte i din kommunikation. Du er god til at skabe relationer, både internt og eksternt. Du formår at møde mennesker med respekt, ordentlighed og nysgerrighed.

Du er struktureret og kommercielt orienteret, men samtidig pragmatisk og hands-on. Du trives med at have mange bolde i luften og kan bevare overblikket, når tempoet stiger.

Du motiveres af at skabe resultater gennem andre og har en naturlig evne til at samle mennesker om en fælles retning

Din succes
På den korte bane forventer vi, at du får skabt et solidt overblik over Fremcos markeder, kunder, forhandlere og produkter og hurtigt bliver en stærk sparringspartner for teamet og organisationen.

Du skal sikre en fortsat stærk udvikling hos vores eksisterende distributører og identificere muligheder for nye markeder og samarbejdspartnere.

På længere sigt er ambitionen klar: Fremco skal fortsætte sin internationale vækst.

Her bliver du en central person i at realisere den ambition og får samtidig mulighed for at være med til at udvikle Fremcos internationale salgsorganisation, herunder potentiel etablering af endnu et udenlandsk salgskontor.

Du behøver ikke at kunne alt fra dag ét. Men du skal have lyst til at tage ansvar, skabe resultater og være en del af en virksomhed, hvor mennesker, relationer og forretning går hånd i hånd.

Fremco tilbyder
Et spændende lederjob i en international virksomhed med stærke traditioner, høj faglighed og høje ambitioner.

Fremco udvikler og producerer fiberblæsemaskiner af høj kvalitet og har siden 1996 opbygget stor viden om blæseteknikker og et bredt produktsortiment, der dækker alle dimensioner af fiber, kabler og rør.

Fremco har et tæt samarbejde med kunder samt kabel- og rørproducenter over hele verden og har samtidig eget datterselskab og salgsorganisation i USA, hvor virksomheden er i vækst.

Siden 2022 har Fremco været en del af Storskogen, men drives fortsat decentralt med egen ledelse, strategi og stærk lokal forankring.

Vi er stolte af vores historie og vores faglighed, men vi er samtidig nysgerrige på fremtiden. Det betyder, at der hos os er plads til at tænke nyt, træffe beslutninger og gøre en forskel.

Du kan læse mere på www.fremco.dk

Ansøgning
Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af Fremco A/S, og du skal derfor sende din ansøgning og dit CV via linket i højre side. Ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret.

Grundet GDPR (persondataforordningen) modtager vi ikke CV og ansøgninger via mail – men kun via linket.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26
 
Alle henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Tiltrædelsesdato


Arbejdstid


Tjänst
Salg

Arbejdssted
Frederikshavn

Kontakt os

Birgitte Larsen 
HR Partner
+4528776426
Morten Fosgrau 
CEO
81408006
 
 


Følg oss