Technical Writer/Projektmedarbejder

Vild med teknisk dokumentation – og engelsk?

Kunne du tænke dig at få 1.000 kolleger i en international virksomhed og være en del af Dantherm Groups vækstrejse? Vi lever af at lave energieffektive klimastyrings-løsninger og står lige nu og mangler en struktureret og selvstændig Technical Writer/projektmedarbejder til vores udviklingsafdeling.

Som Technical Writer udarbejder og vedligeholder du vores servicemanualer, instruktioner og skabeloner. Dét kræver, at du er i stand til at sætte dig ind i vores produkters funktioner og har lyst til at skrive om dem. Derudover skal du koordinere oversættelser, vedligehold og evt. nye manualer med vores eksterne samarbejdspartnere.

Som projektmedarbejder deltager du i udviklingen af nye produkter og vedligeholder eksisterende produkter. Du laver varespecifikationer på nødvendige komponenter og sørger for, at styklisterne i D365 stemmer med det færdige produkt.

Erfaring fra en lignende stilling eller en teknisk baggrund inden for mekanik, el eller elektronik foretrækkes. Du har solid erfaring med Office-pakken, kendskab til et ERP-system og gerne InDesign og Adobe Illustrator. Engelsk behersker du flydende i tale og skrift. Som person er du åben, udadvendt, serviceminded og fleksibel. Du bevarer overblikket ved at arbejde meget struktureret og mestrer at koordinere og følge op på opgaver.

Dine primære opgaver

  • Udarbejdelse af teknisk produktdokumentation
  • Vedligeholdelse af teknisk produktdokumentation
  • Koordinering med ekstern partner

Dine faglige kvalifikationer

  • Erfaring med teknisk dokumentation
  • Solid erfaring med Office-pakken
  • Kendskab til ERP-systemer og gerne InDesign/Illustrator
  • Flydende engelsk i skrift og tale
    – kendskab til tysk og fransk er en fordel

Hvad kan du forvente hos os?
Vi kan tilbyde dig et job i en fremadstormende organisation, der tager sit samfundsansvar alvorligt. Det betyder blandt andet, at vi arbejder målrettet med miljøforbedringer i forhold til egen drift og de løsninger, vi sælger.

I dit daglige arbejde får du et hav af danske og internationale kolleger, som alle står sammen om at hjælpe kunder og hinanden med at få succes. Arbejdsmiljøet er præget af frihed under ansvar og fokus på udvikling, bl.a. gennem årlige medarbejderudviklingssamtaler kombineret med mulighed for relevant efteruddannelse. Vi har fokus på balancen mellem privat- og arbejdsliv og har derfor en fleksibel indstilling til arbejdstider og hjemmearbejde under hensyntagen til arbejdsopgaver. Vi prioriterer desuden diversitet på arbejdspladsen og ansætter derfor gerne og ofte kolleger med særlige behov, ligesom vi tilbyder seniornedtrapningsordninger for at fastholde erfarne medarbejdere og sikre en god overgang til tiden efter arbejdsmarkedet

Som medarbejder får du gode ansættelsesvilkår, herunder pensionsordning med sundhedsforsikring, fri adgang til vores fitnesscenter for hele din husstand og mulighed for at købe kolde og lune frokostretter til rimelige priser i kantinen.

Lyder det som noget for dig?
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette. Vi inviterer løbende til samtale, så upload din ansøgning og CV allerede i dag.

Om Dantherm Group

Dantherm Group er en førende leverandør af mobile og installerede klimastyringsløsninger, der sikrer energieffektiv opvarmning, tørring, køling, ventilation og luftrensning i en bred vifte af applikationer og industrier. Vi udvikler og producerer selv langt hovedparten af vores produkter og løsninger her i Europa med udgangspunkt i værdierne innovation, pålidelighed, kvalitet og klimabevidsthed.

Koncernen har ca.  1.000 medarbejdere fordelt på selskaber i hele Europa, og porteføljen af produkter og løsninger markedsføres under de tre hovedbrands Dantherm, Trotec og Master.

Hovedsædet er beliggende i Skive og beskæftiger cirka 300 medarbejdere.

Dantherm Group blev i 2021 opkøbt af kapitalfonden Deutsche Beteiligungs AG, som har fokus på fortsat vækst og udvikling af selskabet.

Du kan læse mere om os på www.danthermgroup.com

 

Application due
20-05-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Workplace
Skive

Contact
Gitte Dahl Markussen
HR Coordinator
+45 96 14 37 04
Allan Nørgaard Madsen
Engineering Manager
+45 96 14 37 87
Follow us