Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Vallensbæk Musikskole søger ny Violinlærer
FDC Logo
 
Vi søger en ny kollega, som: 
  • Synes det er spændende at indgå i samarbejde med nye kollegaer og elever 
  • Har lyst til at dele ud af sin begejstring og sit initiativ, og som kan lide at få noget igen 
  • Kan undervise i violin, bratsch, strygersammenspil og holdundervisning for 3-4 begyndere 
  • Har lyst til at undersøge det pædagogiske felt ved siden af sit aktive musikerskab sammen med sine kolleger 
 
Jobbet indebærer:  
  • Ansættelse fra 14/8 2017 
  • En sæson på i alt 35 undervisningsuger og 3 forberedelsesuger.  
  • 2 faste undervisningsdage om ugen efter aftale.  
  • 11 soloelever, 2 sammenspilhold á 30 minutter og 1 hold for begyndere á 45 minutter 
  • Fast personale-mødedag er onsdage fra kl. 12 – 14, ca. 10-12 onsdage om året.  
  • Et tæt samarbejde med musikskolens andre ensembler, bands og orkestre 
  • Deltage i forskellige koncerter og arrangementer internt på musikskolen og rundt i kommunen efter aftale 
  • Deltagelse i en årlig pædagogisk dag.
 
Fakta:  
  • Vi er en lille musikskole med kun 16 undervisere, 1 sekretær og en leder. 
  • Vallensbæk har en stærk musikalsk struktur, hvor alle elever skal spille i sammenspil. 
  • Vallensbæk Musikskole er et populært sted for kommunens borgere, politikere og samarbejdspartnere 
  • Vallensbæk Kommune har en musikalsk strategi og musikskolen har et tæt samarbejde med skolerne, daginstitutionerne, ungdomsskolen, plejehjem med flere.
 
Aflønning:  
  • Som udgangspunkt aflønnes efter en beskæftigelsesgrad på 10,3/37 
  • Aflønning vil ske efter ”Overenskomst om løn- og ansættelsesvilkår for musikskolelærere”.  
 
Samtale:  
  • Torsdag den 8. juni eller fredag den 9. juni 2017 ml. kl. 09.00 – 12.00.
 
Ansøgning:
Send ansøgning med en kort beskrivelse af dig samt dit cv, så den er modtaget senest den 1. juni 2017 kl. 9.00.
 
Evt. oplysninger om stillingen og musikskolen kan fås ved henvendelse til Musikskoleleder Jens Seneberg Nielsen på tlf. 47 97 47 51 eller 24 88 98 86.  
 
Du kan læse mere om Vallesbæk Musikskole på www.vallensbaek.dk/musikskolen.
 
Vallensbæk Kommune ligger kun 15 km syd for København og har omkring 15.000 indbyggere. Vores vision for udviklingen af Vallensbæk er at skabe rammerne for ”Det hele menneske i fremtidens boligby”. Vi skal sikre et udviklende børne- og ungeliv, gøre Vallensbæk til ildsjælenes paradis, arbejde med sundhed som forebyggelse, give plads til et grønt landsbyliv med central beliggenhed samt skabe rammerne om et dynamisk arbejdsliv og yde fleksibel service af høj kvalitet. Som arbejdsplads er vi kendetegnet ved at være omstillingsparate og have kort afstand mellem medarbejdere og ledelse. Vi har lyst og mod til at tænke anderledes, og vi er en rummelig arbejdsplads med fokus på nærvær og trivsel.