Cookie Warning Hjemmesiden bruger cookies til at huske dine indstillinger og godkendelse. Disse oplysninger er ikke delt med nogen tredjepart. Læs mere... 
Ferieafløser til Vallensbæk Hjemmepleje.
FDC Logo
 
Hjemmeplejeteam med høj faglighed, engagement og ambitioner søger afløsere.  
 
 
I Vallensbæk Kommunes hjemmepleje har vi to udekørende dagteams og et aftenteam, teamet du kan blive en del af er et af de to dagteams.
Det ene team har base i Pilehavehus, tæt på Albertslund station, det andet team har base i Rønnebækhus, tæt på Vallensbæk station. 
Vi er engagerede kollegaer med forskellig faglig baggrund, de to team ledes af det samlede områdes afdelingsleder.  
 
Den kollega vi søger genkender følgende
 
  • Uddannet social og sundhedshjælper, social og sundhedsassistent, eller sygepleje studerende.  
  • Evner at løse kendte og nye opgaver på et fagligt højt niveau med et godt overblik, og bevidst omegne kompetencer.  
  • Fortrolig ved at anvende elektroniske IT- redskaber.  
  • Formår at tage udgangspunkt i en individuel og helhedsorienteret pleje med borgeren i fokus. 
  • Medskaber af gode samarbejdsrelationer, med en tillidsbaseret og anerkendende tilgang.  
  • Positiv og tillidsfuld indstilling.  
  • Omsorgsfuld og empatisk, og godt humør.  
  • Ansvarlig, loyal og pligtopfyldende. 

 

Vi arbejder ambitiøst med fokus på kerneydelsen hos borgerne. Rehabiliterende, støttende og vejledende tilgang falder os naturligt i samarbejdet med borgerne og de pårørende.  
 
Vi tilbyder en anerkendende ledelse baseret på nærvær, tillid og dialog.  
Medinddragelse og indflydelse på teamets og egne arbejdsvilkår er en selvfølge. Vi forventer du tager medansvar for teamets opgaveløsning inden for de givne rammer, og du bidrager til et godt, sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.  
 
Arbejdstid er 32 timer i gennemsnit pr. uge, med tiltrædelse efter aftale.  
 
Du kan få flere oplysninger om stillingerne ved henvendelse til afdelingsleder Christina Løfqvist på tlf. 27 22 35 30 mellem kl. 9-15.  
 
Ansøgningsfristen er torsdag d. 1. juni kl. 12.00