Specialteamet i Familie og forebyggelse søger en ny kollega

Kom og blev en del af vores fantastiske hold.

Familie og Forebyggelse har en ledig 37 timers stilling i specialteamet til dig, som brænder for at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser. I forbindelse med at en fast rådgiver overgår til vores nye projekt, ” Sammen om en tryg familiestart”, har vi behov for en ny kollega til at varetage de ordinære rådgiveropgaver i specialteamet. Der er derfor tale om et vikariat som løber frem til udgang af 2026

Vi søger en medarbejder, der har lyst og evner til at indgå i en hektisk men spændende hverdag sammen med faglige kompetente kollegaer.

Målgruppen er børn og unge i alderen 7-18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne som modtager støtte og ydelser efter serviceloven. Myndighedserfaring i forhold til målgruppen er en klar fordel, men vigtigst er det, at du trives i et udfordrende og spændende fagligt miljø og har interesse for at arbejde på handicapområdet.

Familie og Forebyggelse tilbyder dig: 
En god, social og omfavnende kollegagruppe på tværs af Voksen og Familieområdet. Du vil blive en del af et dedikeret børn- og ungeteam, med høj faglighed og godt kollegaskab. Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsklima, med et solidt fællesskab, hvor tillid og selvstændighed vægtes højt. Vi er en arbejdsplads med plads til humor, diversitet og hvor det sociale prioriteres højt. Vi sørger selvfølgelig for en god on-boarding til området. Vi er en tværprofessionel afdeling bestående af myndighed, udfører og en tæt ledelse. Der er fast faglig sparring i teamet, ekstern supervision og mulighed for hjemmearbejde og flextid. Der tilbydes i kommunen en god kantineordning, billig massage og en masse fælles aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i: 

  • Myndighedsarbejde for børn 7-18 år og deres søskende, fortrinsvis indenfor specialområde, men også med fokus på det forebyggende jf. § 30 og 32, herunder udarbejdelse af screening og afdækninger.
  • Behandling af og opfølgning på handikapkompenserende ydelser, særligt efter serviceloven § 86,87, 89 og 90
  • Afholdelse af samtaler i henhold til §31, samt §122 og123

 Vi forventer:   

  • at du har viden om og erfaring med behandling af handicapsager
  • at du har overblik og forståelse for myndighedsfunktionen, så du kan træffe kvalificerede og lovmedholdelige afgørelser
  • at du arbejder inddragende og løsningsorienteret i arbejdet med barnet og ikke mindst forældrene
  • at du har gode samarbejdsevner og kan trives i et projekt, som ikke er klart defineret på forhånd
  • at du er struktureret og prioriterer i arbejdsopgaver - også når der er travlt
  • at du kan formulere dig klart og tydeligt overfor borgerne og trives med skriftligt sagsarbejde
  • at du finder relations arbejde betydningsfuldt

Praktiske oplysninger:  

Der er tale om en tidsbegrænset stilling frem til og med 2026 på 37 timer med ansættelse pr. 1. juli 2024.  Løn- og arbejdsvilkår i henhold til gældende overenskomst.   

 Ansøgning vedlagt eksamensbevis og cv skal være for Familie og Forebyggelse i hænde senest den 20. maj 2024. Der forventes at være ansættelsessamtaler den 23. maj. 2024


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Ledige stillinger:
http://www.vallensbaek.dk/job

Stillingstype:
Fuldtid

Arbejdssted:


Kontaktpersoner:
Dina Fencker Jørgensen
Socialfaglig leder
+4547974242