Vi mangler uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter til Piletræet i Vallensbæk

Kan du lege?

Vi mangler uddannede pædagoger eller pædagogiske assistenter, der kan bidrage med stærk faglighed og højt humør

Vi søger kolleger, der kan organisere, sparre og sætte pædagogiske kompetencer i spil, i spændet mellem egen faglighed og åbenhed overfor nye ideer. Samtidig lægger vi vægt på kolleger, der kan og vil bidrage til en kultur med omsorg og ansvarlighed overfor hinanden.

Da vi står midt i en brydningstid, hvor vi også søger ny dagtilbudsleder, søger vi dig, der synes, det er spændende at være med til at bygge noget nyt op med respekt for alt det, der allerede fungerer godt. Du skal være klar til, sammen med dine kolleger og kommende ny leder, at skabe et stærkt ’vi’ med plads til høj faglighed og gode grin.

Om os

Piletræet er en 0-6 års daginstitution i Vallensbæk Nord. Vi ligger placeret i et grønt område med masser af stisystemer som danner ramme for gode gåture og cykelture i vores ladcykler. Vi har også velholdte rammer både indendørs og udendørs. Vi er omkring 110 børn og 24 fastansatte medarbejdere. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, hvoraf den ene bh-gruppe er for de 5-årige børn.

Sprogarbejdet ligger os meget på sinde, så vi sikrer at give alle børn de bedst mulige betingelser. I januar 2024 startede alle medarbejdere på et 1½ års uddannelsesforløb i Sprogklar”,” som er grundlagt af Justin Markussen-Brown og bygger bro mellem forskning og praksis.

Vi arbejder også med ICDP og der er planer om at hele dagtilbudsområdet på sigt skal certificeres.

Vi mener, at børn skal møde glade og imødekommende voksne, som har lyst til at skabe trygge og omsorgsfulde rammer for børnene, som de trives og udvikler sig i. Det kræver voksne som vurderer, hvornår vi skal gå foran, ved siden af og bagved. Børnene skal opleve, at voksne i Piletræet er nogle man kan regne med og nogle som vil hjælpe dem med at have det godt. Derfor søger vi voksne som tør tage et selvstændigt ansvar for det gode børnemiljø og indgå positivt i samarbejdet med kolleger, forældre og på tværs med andre dagtilbud.

Vi er en blanding af erfarne og nye kolleger, og vi ser meget frem til at blive flere faste medarbejdere, så vi sammen kan skabe et endnu bedre børnehus.

Kom og mød os og mærk pædagogikken og stemningen, så fortæller vi gerne meget mere på en uformel rundvisning. Du er velkommen til at kontakte TR Mette Sonneby eller koordinerende pædagog Helle Skov for yderligere oplysninger eller aftale om rundvisning på 4797 4760. Hvis du har spørgsmål af mere overordnet karakter, er du velkommen til at kontakte leder af dagtilbudsområdet Mette Theisen på 2495 2508.

Piletræet ligger centralt i forhold til offentlig transport. Der er 7 min. gang fra Albertslund station og 18 min. med toget til Københavns hovedbanegård. Derudover ligger vi 5 min fra motorvejsafkørsler.

Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. I Vallensbæk Kommune gives et løntrin i rekrutteringstillæg til nyuddannede pædagoger.


Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.

I Vallensbæk Kommune får man det bedste fra mange verdener. Der er naturskønne områder, gode skoler og daginstitutioner, der understøtter et udviklende børne- og ungeliv og et højt serviceniveau. Den centrale placering i hovedstadsområdet er med til at tiltrække stadig flere borgere og virksomheder.
Kommunen har omkring 18.000 indbyggere, som alle kan få gavn af de hyggelige boligområder, letbanen, sportspladser og grønne områder, der skyder op i hele kommunen.
Vallensbæks vision er at være fremtidens boligby for det hele menneske. Vi samarbejder dagligt med erhvervslivet, frivillige ildsjæle og nationale aktører for på bedst mulig vis at udnytte Vallensbæks placering og mange fordele optimalt.
Når du træder ind i organisationen, bliver du en del af et stort fællesskab med 1300 ansatte, hvor samarbejde er en altafgørende faktor. Det betyder, at ledere og medarbejdere samarbejder med hinanden og borgerne ud fra værdierne nærvær, dialog og tillid. Du kan læse mere om vores forventninger til dig i kommunens Medarbejder- og ledelsesgrundlag.
Vi har en målsætningen om røgfri generation 2030, så for alles skyld er der røgfri arbejdstid.

Ledige stillinger:
http://www.vallensbaek.dk/job

Stillingstype:
fuldtid

Arbejdssted:


Kontaktpersoner: