Customer Experience
Studentermedhjælper til Customer Experience

I vores Customer Experience team søger vi en studentermedhjælper, der kan hjælpe med ad hoc-opgaver af forskellig karakter. 

Customer Experience teamet arbejder med det overordnede formål, at designe og udvikle løsninger, der er værdiskabende, sammenhængende og skaber best-in-class kundeoplevelser. 

Vi arbejder både med vores digitale brugerflader, kommunikation og designet af oplevelsen på ladenetværket. Vi sørger for, at vores produkttilbud hele tiden tilpasser sig til kundernes behov. I samarbejde med andre gode kolleger arbejder vi også med at forbedre interne processer i Clever, som kommer vores kunder til gavn. Vi arbejder kort sagt med mange forskelligartede projekter og næsten altid i samarbejde med andre teams i Clever, hvor vi agerer kundernes ambassadør. 

Fælles for de projekter vi arbejder på er, at vi altid sætter brugerne og kunderne i centrum og anvender Design Thinking som metode og proces. Vi er et sammensat team af forskellige fagligheder indenfor bl.a. User Research, Service Design, Experience Design, Data Science og Projektledelse. 

Som studentermedhjælper vil du derfor have mulighed for, at lave mange forskellige typer opgaver. Nogle gange vil du skulle hjælpe med research aktiviteter, både kvalitativt og kvantitativt. Du vil skulle hjælpe med forberedelse og dokumentation af workshops. Og andre gange skal du måske deltage i møder med eksterne leverandører eller grave data frem fra vores CRM-system og andre dataplatforme. 


Det vi leder efter 
Vi leder efter en type, der er frisk på at arbejde med lidt af hvert, og som ikke er bange for at kaste sig over forskellige typer opgaver. Faktisk er det bedst, hvis du synes det lyder sjovt og spændende. 

Vi går ikke så højt op i hvilken studieretning eller uddannelsesinstitution du kommer fra, eller hvor langt du er. Men vi forventer, at du har kendskab til Design Thinking og synes det er spændende at sætte brugerne i centrum. Vi forventer desuden, at du som type er parat til at arbejde selvstændigt og tager et medansvar for de opgaver, du arbejder på.  

Det vil være en stor fordel, hvis du også har erfaring med at arbejde med kvantitative data. 

Stillingen er timelønnet og på 15-20 timer ugentligt. 


Clever tilbyder dig 
Som studentermedhjælper i Clever får du stor frihed og tillid under ansvar, og du får mulighed for at bidrage ved selv at sætte dit præg på rutiner og løsninger i et dynamisk og agilt miljø.  

Vi tilbyder dig en dagligdag præget af afveksling, udfordringer samt høj grad af ansvar i et uformelt arbejdsmiljø blandt engagerede kolleger. Derudover har vi mange sociale arrangementer, hvorfor det er vigtigt for os, at du som person er socialt anlagt og har lyst til at bruge tid sammen med os. Og så er her ikke langt fra tanke til handling, selvom vi snart er 300 kolleger.  

Vi har en flad og uformel struktur med højt til loftet, så har du gode idéer og input, kan du være med til at implementere nye initiativer, som forbedrer hverdagen. Du vil derudover arbejde i lækre omgivelser på Teglholmen, hvor du kan låne paddleboards og havkajakker, tage en løbetur med løbeklubben, hoppe med på tirsdagsyoga, eller nyde en god cortado ved vores espressomaskine. 

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen

Application due
31-03-2023

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type

Workplace
København

Contact
 
 
 
 


Follow us