Intelligent Power Development
Senior .NET udvikler til intelligent opladning

Clever søger Senior .NET Udvikler til at udvikle fremtidens teknologi 
Clever er fyldt med god energi. Vi tror på en mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. Og vi tror, at vi er mange af os derude.

Så er du den Senior .NET udvikler,som skal være med til at udvikle fremtidens teknologi for vores intelligente opladning?

Hverdagen, opgaver og ansvar 
Dit primære ansvar er i fællesskab med dit team at stå for design, implementering og drift af nye og eksisterende features på backend-systemer, der driver Clevers intelligente opladning. Intelligent opladning udskyder kundernes opladning til de tidspunkter, hvor pris, CO2 og elnettets belastning er lave. I teamet arbejder vi ud fra de agile principper. Vi forventer derfor, at du evner at tage en aktiv rolle i de aktiviteter, der typisk finder sted i en agil proces.

Du finder ingen klassiske udviklingsstiger i Clever, men til gengæld har du mulighed for at få indflydelse på de områder, du brænder for. Vi tror på, at mandat og ansvar følges ad. Derfor lever vi efter mantraet "you build it, you run it".  Vi har ingen driftsafdeling - det er udviklerne i de forskellige teams, som selv står for systemerne. Det betyder samtidig, at du selv får muligheden for at bygge lige det, der skal til, for at du kan stå inde for de systemer, som du arbejder på.  

Helt konkret vil dine opgaver være: 

  • Udvikle C# .NET baserede systemer hostet i Azure  
  • Ideudvikle og understøtte planlægning af IT-projekter i Intelligent opladning
  • Drift af de systemer, som du arbejder med 


Teknologier 

  • .NET (.NET Core / C#)  
  • Azure Cloud Native (PAAS og SAAS / Azure App Service / Cosmos DB / Azure Service Bus, Azure Functions, EventHub) 
  • Event Driven Architecture og Event Sourcing  
  • Azure DevOps (projekt styring / release management)
  • Infrastructure as Code (Powershell / Az CLI / Bicep)  


Vores ønsker til vores nye kollega 
Du har udviklet på .NET platformen i en del år og kender til Azure på et godt niveau. Vi forventer ikke, at du er hundredemetermester i cloud. Du behøver heller ikke kende vores løsning eller kende til opladning generelt – så længe du er flydende i .NET og C#, og kender til Event Sourcing, så lærer vi dig resten.

Du har fokus på at få skabt de rigtige løsninger, og ikke kun på din måde, men forstår at indgå i et større komplekst landskab, hvor vi forsøger at skabe løsninger, der sikrer den bedste oplevelse for vores kunder.  

Vores systemlandskab er meget distribueret og med den store vækst, vi ser ind i, kræver det, at vi har stor fokus på, at alle delene af vores arkitektur er skalerbare. Vi vil derfor have svært ved at få armene ned, hvis du har erfaring med skalerbar arkitektur - både i kode og i cloud. 

Sidst, men ikke mindst er empati og indlevelse to af grundpillerne i Clevers kultur. Det er derfor vigtigt, at du har en god indfølingsevne og har lyst til at engagere dig i den kultur, vi sammen skaber i Clever.
  
Ingen hierarkier eller solosejre i Clever 
Hos Clever ser vi os selv mere som en organisme end som en organisation. Vi arbejder alle for at nå samme fælles mål – og så nytter det ikke, at vi arbejder hver for sig i hver vores retning. Derfor finder du ingen solosejre eller hierarkier i Clever. Vi har heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, men derfra arbejder vi frit sammen på kryds og tværs for at nå vores mål. Det kalder vi medledelse. 
  
I Clever bruger vi derfor vores energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker, der sammen kan finde den smarte vej og se verden fra nye vinkler. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke har de menneskelige kvaliteter, som vi synes, er vigtige. For der skal være ligevægt mellem hjerte og hjerne i alt, vi gør. 

Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen  

Ansøgningsfrist 
Stillingen er til opstart hurtigst muligt, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Vi indkalder til samtaler løbende, og kan finde på at lukke ned for opslaget før ansøgningsfristen, hvis det helt rette match opstår.

Ps. Kære it-recruiter, der kunne tænke dig at tilbyde dine ydelser til et fee. Tak fordi du tænker på os. Det er slet ikke det, vi pt. leder efter. Men tak. 

Application due
25-04-2024

Start date
Start hurtigst muligt

Work hours


Position category


Position type
IT

Workplace
København

Contact
Christina Relsted 
 
 
 


Follow us