Clever er fyldt med god energi. Vi er optimister og tror på en lysere, mere bæredygtig fremtid og på det gode i mennesker. Vi tror på, at vi sammen kan skabe en mærkbar forskel – ikke bare i dag, men i mange år frem. I Clever har vi travlt med at underbygge vores vision med en tidssvarende IT-platform, der kan håndtere koblingen mellem vores stejle vækst og lige så høje ambitioner, cerfor søger vi nu en Senior frontend udvikler til vores web team.
Rollen i det daglige
Med en unik markedsposition på det danske marked oplever vi en kraftig kundetilgang. Det stiller høje krav til vores udviklingsteams og platforme. Vi arbejder utrætteligt på at skabe den bedste kunderejse for vores besøgende. Vi har ansvaret for det content-drevne website og vores bestillings- og installationsflow og vi skal have endnu mere fokus på E-commerce, CRO og tracking. Derudover skal vi udskifte vores nuværende CMS og i den forbindelse lave en fundamental omskrivning i frontenden. Du bliver du medansvarlig for at sætte retning for og videreudvikle Clevers website, så der skabes værdi for vores eksisterende kunder og nye inspireres til at vælge os til.
Dine primære opgaver bliver
- Frontend-udvikling til Clever.dk og tilhørende platforme
- Deltage i konceptudvikling af nye løsninger, features og flows
- Videreudvikling af komponentbibliotek i Storybook
- Sammen med resten af udviklingsteamet beslutte hvordan de nye features, som teamet bliver enige om, skal udvikles
- Drift, vedligeholdelse og videreudvikling af sitet samt tilhørende platforme
- Være ambassadør for at skabe den bedste oplevelse for vores redaktører, der har ansvar for at vedligeholde indholdet
Vi ser gerne du har godt styr på følgende
- Javascript, HTML, CSS
- Nuxt 3
- Erfaring med (headless) CMS og content-drevne løsninger
- Storybook og Chromatic
- TypeScript
- Overvågning, tracking og rapportering af fejl
- Performance optimering og web accessibility
- Azure DevOps
Og gerne kendskab til
- Next.js (eller andre SSR-frameworks)
- Umbraco
- Frontend test frameworks, fx. vitest, playwright
- git
Vores ønsker til en ny kollega
Vi forestiller os at du har minimum 5 års erfaring som dedikeret frontend udvikler, og du har stor erfaring med at arbejde tæt sammen med UX og design. Du har en god forretningsforståelse og har arbejdet med kommercielle, indholdsdrevne websites og komplekse flows. Du har et skarpt øje for softwarearkitektur og solid erfaring med forskellige frontend teknologier og SSR-frameworks som Nuxt 3, Next.js, etc., Din fornemste rolle er at gøre frontenden fleksibel og robust nok til at kunne understøtte alle de forskelligartede initiativer, et marketing- og e-commerce website kræver for at performe bedst muligt. Endeligt sætter du en ære i at gøre redaktøroplevelsen nem, selvom det nogle gange kan gøre koden mere kompleks.
Du vil være den ene af to frontend udviklere i teamet så du skal elske at tage ejerskab på opgaverne, arbejde selvstændigt og være med til at skabe de gode arbejdsprocesser. Vi har friheden til at bygge den nødvendige kvalitet ind i produkterne og det er os der sætter grænsen for kvaliteten.
Dine nye kolleger
Lige nu er vi et bredt tværfagligt digitalt team der repræsenterer design, udvikling og forretning. Vi er et team med højt til loftet og højt humør. Vi mødes til fælles fredagsmorgenmad, fredagsbar i ny og næ samt andre sociale arrangementer for hele Clever samt teamet alene. Derudover er der flere andre udviklingsteams i Clever, som du kommer til at samarbejde med i tværgående projekter.
Ingen hierarkier eller solosejre i Clever
I Clever ser vi os selv som en organisme frem for en organisation. Her finder du hverken solosejre eller hierarkier. Du finder heller ikke afdelinger og ledere i traditionel forstand. Vi hører hver især til ét team, hvorfra vi frit arbejder sammen på kryds og tværs. Det kalder vi medledelse. Vi bruger meget energi på at ansætte kloge, inspirerende, empatiske mennesker. Undervejs siger vi nej til kandidater, der måske har de rette faglige kvalifikationer, men ikke er et match rent personligt. Det er vigtigt for os, at der er ligevægt mellem hjerte og hjerne.
Ansøgningsfrist
Send gerne din ansøgning allerede i dag, da vi indkalder til samtaler løbende. Vi glæder os til at høre dine tanker om hvorfor du og Clever er det perfekte match. Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen eller @liveticlever