Microsoft Dynamics 365 CRM Forretningskonsulent
Til vores hastigt voksende CRM-team søger vi lige nu en ny dygtig kollega som vil indgå i teamet som CRM forretningskonsulent. Vores team favner bredt og har til dagligt ansvaret for at rådgive, tilpasse, udvikle og drifte vores Microsoft Dynamics CRM-løsning, i tæt samarbejde med forretningen.
Vi er i øjeblikket ni kollegaer på et dejligt og moderne kontor i Sydhavnen, og har planer om at udvide teamet løbende for, at kunne understøtte de nye ønsker til platformen.
Vi arbejder udelukkende med online, herunder Microsoft Dynamics 365 CRM Sales og Customer Service, Portals, Model Driven Apps og Power Automate.
Primære opgaver
Som forretningskonsulent får du en vital rolle i teamet med at drive dialoger og omsætte ønsker til kravspecifikationer på tværs af forretningsområder, og sikre at processer er understøttet bedst muligt i Microsoft Dynamics 365 platformen. Du har en dyb forståelse af platformen og trives som holdspiller, og i tæt samarbejde med resten af teamet, at realisere Clevers strategiske og ambitiøse mål for Clevers IT-setup.
- Du skal forstå og overskue Clevers forretning og kunne omsætte din forståelse af denne og dens behov til løsninger i Dynamics 365.
- Du skal udarbejde løsningsdesign, kravspecifikationer og have en generel forståelse for datamodellering.
- Din rolle vil inkludere konfigurering og opsætning af platformen, herunder workflows, Power Automate, dashboards, forms- og forretningsprocesser mv.
- Du formår at skabe løsninger med få fejl og med fokus på skalerbarhed.
Personlige kvalifikationer
- En holdspiller i et team med mange berøringsflader, og hvor man hjælper hinanden med at lykkedes.
- Du har gode kommunikative evner, og kan nedbryde en problemstilling med forretningen, for at hjælpe med at gøre det forståeligt på brugerniveau.
- Have et drive med at sikre god dialog med forretning for at afklare, hjælpe med at beskrive og forslå den bedste løsning.
- Du er vant til at estimere opgaver og kunne beskrive opgaver så de kan gives videre til kollegaer.
Din baggrund
Du har erfaring med Microsoft Dynamics 365 CRM platformen, herunder kravbeskrivelse, konfiguration og opsætning. Kommer gerne fra en konsulent-baggrund, og ønsker at være med til at forme og understøtte forretningens rejse med CRM indefra. Også er du mere praktiker end teoretiker, og er god til at se muligheder, når de opstår.
Du kan læse mere om, hvordan det er at arbejde hos Clever på: www.clever.dk/velkommen.